Udviklingen af Midt-Vest Bredbånds er nået ud over Danmarks grænser. Selskabet var det eneste danske selskab, der opnåede at blive nomineret ved dette års Networkers Innovation Awards i Cannes.
Midt-Vest Bredbånd, der er udsprunget af fem elskaber, arbejder hen mod at udbrede fibernet til 200.000 private husstande og virksomheder i Midt- og Vestjylland. De tilbyder en samlet pakke med internet, tv og telefon, en såkaldt triple-play-løsning.
Der var otte selskaber nomineret i kategorien 'Best Service Provider IP Infrastructure'- deriblandt altså Midt-Vest Bredbånd, men det var Free Telecom fra Frankrig, der kunne tage statuetten med hjem fra Palais des Festivals.
Svend-Erik Jensen, direktør for Midt-Vest Bredbånd, ærgrer sig over ikke at kunne stille statuetten hjemme i receptionen, men han glæder sig samtidig over den anerkendelse, der ligger i at blive nomineret.
»Det er da drøn ærgerligt, at vi ikke fik statuetten med hjem, men uanset hvad er det da dejligt at få sådan et skulderklap,« siger han til ComON.
»De ting, vi har sat i gang, bevæger sig i den rigtige retning, og det er rart, at det vækker opsigt ud over Danmarks grænser,« medgiver Jan Jürgensen, teknisk chef i Midt-Vest Bredbånd.
Selvom det ikke resulterede i en sejr, så har nomineringen givet selskabet blod på tanden, der vil arbejde hen imod at blive nomineret igen næste år
»Uden at afsløre for meget, kan vi godt afslører at det nok ikke bliver i samme kategori,« siger Jan Jürgensen.
Der var i alt 49 selskaber nomineret i seks kategorier. Se vinderne her:
http://www.networkersawards.com/winners2005.php