Tele2 klar med bredbåndstelefoni

For 99 kroner om måneden kan bredbånds-brugere telefonere ubegrænset til det danske fastnet med Tele2's nye IP-baserede Talk2net-abonnement. Teleselskabet leverer en boks, som tilsluttes mellem telefon og bredbåndsmodem.

Ring ubegrænset fra din sædvanlige telefon til alle fastnet-numre i Danmark for 99 kroner om måneden. Sådan lyder tilbuddet fra teleselskabet Tele 2, som lancerer sin nye IP-baserede tjeneste Talk2net i næste uge.

I modsætning til programmer som Skype har Tele2 valgt en hardwarebaseret løsning, hvor kunderne modtager en særlig boks, der skal indsættes mellem telefonen og bredbånds-forbindelsen. Boksen sørger for at overføre samtalen over nettet.

»Det er en spændende udvikling, vi sætter i gang nu. Samtalekvaliteten for IP-telefoni er på niveau med traditionel telefoni, og Tele2s løsning kræver ingen tekniske færdigheder eller brug af computer, som det har været tilfældet med tidligere IP-telefoni,« siger Thomas Nistrup, markedsdirektør i Tele 2.

Kunderne skal betale 149 kroner i oprettelse for den nye tjeneste, samt 699 kroner for boksen. Tele 2 oplyser at det eksisterende fastnetnummer kan flyttes til Talk2net, medmindre nummeret er knyttet til ADSL-abonnementet.

Telefoniboksen kan også tages med på udlandsophold og bruges til at ringe til Danmark til lokaltakst - hvis man ellers kan finde en bredbåndsforbindelse, som boksen kan tilsluttes.

Tele2 oplyser at tjenesten fungerer sammen med alle bredbånds-leverandører, forudsat at forbindelsen mindst kan overføre 128 kbit/s i hver retning.

Det kunne være fristende at opsige sit nuværende telefon-abonnement for at spare afgiften på omkring 1.300 kr. om året. Men hvis man har bredbånd via telefonstikket, f.eks. en ADSL-forbindelse, er det ikke muligt at opsige telefon-abonnementet. Det er kun muligt, hvis man har bredbånd via kabel-tv.

Den populære IP-telefoni-tjeneste Skype åbnede for opkald til fastnet-telefoner i sidste måned. Minuttaksten er 14 øre for opkald til danske telefoner. Men det er indtil videre ikke muligt at ringe fra fastnettet til Skype-brugere, og computeren skal være tændt for at foretage og modtage opkald.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering