HP udvikler elektronisk papir med farver

Nu kommer elektronisk papir med farver. HP melder om gennembrud.

Elektronisk papir reflekterer lys fra omgivelserne i stedet for at filtrere lys fra en lyskilde bag ved panelet, som de fleste normale skærme gør. Derfor er elektronisk papir mere læsevenligt, og det bruger langt mindre energi. Men denne teknologi gør det meget svært at fremstille elektronisk papir med farver. Nu melder HP-forskere om et gennembrud, som kan gøre det muligt at producere læseenheder som Kindle med farveskærme. Det skriver det amerikanske Technology Review.

Konventionelle skærme bruger et såkaldt backlight til at frembringe lys, som så bliver filtreret af forskellige optiske lag for at skabe de forskellige farver. Denne type af skærm er meget energikrævende, fordi en stor del af lyset går tabt under filtrering. Et reflektivt display har ingen bagbelysning. Det elektroniske papir fra E-Ink flytter sorte og hvide partikler for at skabe det færdige billede, som så reflekterer lyset fra omgivelserne.

E-Ink har forsøgt at løse farveproblemet ved at tilføje forskellige farvefiltre, men det fører igen til et stort tab i lysstyrken – og i modsætning til en LCD-skærm med backlight er der ikke mulighed for at skrue op for lyset for at kompensere for tabet. Derfor er det endnu ikke lykkes at fremstille elektronisk papir med farver i tilfredstillende kvalitet, og Amazon har da også sagt, at der ikke kommer en farve-version af Kindle foreløbig.

Men HP har nu udviklet helt nye, selvlysende materialer, som skulle løse dette problem. Disse materialer er i stand til at konvertere mellem forskellige farver, og det sker uden tab af lysstyrke.

Indtil videre befinder projektet sig stadig på prototype-stadiet, men HP er allerede i gang med at undersøge, hvordan man kan massefremstille det elektroniske papir med farver. Og teknologien kan blive kombineret med et andet projekt hos HP Labs i Palo Alto, hvor man udvikler meget tynde, fleksible og robuste silicium-kredsløb der kan printes på en rulle plast.

Så fremtidens iPad er måske tynd som papir og kan rulles sammen og proppes i lommen. Der forskes også i meget tynde og fleksible batterier, så måske er det ikke helt urealistisk at forestille sig en sådan rullecomputer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel