Artikel top billede

Sony beskylder Anonymous for datatyveri

Sony anklager nu hackergruppen Anonymous for at stå bag datatyveriet hos PlayStation Network.

Efter det gigantiske datatyveri hos Sony peger fingeren nu mod hackergruppen Anonymous. Det fortæller Sony i et brev til medlemmer af den amerikanske kongres. Ifølge Sony har angriberne efterladt et dokument med navnet Anonymous, der indeholder teksten ”We are legion”.

Allerede for ti dage siden har Anonymous ellers afvist, at man står bag angrebet. Men Anonymous vil ikke udelukke, at enkelte medlemmer af den løst strukturerede organisation har handlet på egen hånd.

De ukendte gerningsmænd har fået fat i personlige data om mere end 100 millioner Sony-kunder. Det gælder muligvis også 12 millioner kreditkort-numre og nogle tusinde bankkonti. Der er angiveligt tale om det største datatyveri nogensinde.

”Det bliver stadig mere tydeligt, at Sony er blevet offer for et velplanlagt, professionelt og gennemtænkt kriminelt cyberangreb,” skriver Kazuo Hirai fra Sony i brevet.

Sony henviser i sit brev til, at Anonymous tidligere har gennemført Distribued Denial of Service-angreb mod selskabet. Det skete som en reaktion på Sonys retssager mod amerikanske George Hotz, også kaldet Geohot, der anklages for at have knækket kopisikringen i PlayStation 3. En tysk hacker er også anklaget i sagen.

Anonymous har også opfordret til angreb mod betalingsselskaber og internet-udbydere, der har opsagt samarbejdet med Wikileaks.

I brevet understreger Sony dog, at man indtil videre ikke kan udpege konkrete mistænkte i sagen.

Samtidig bliver selskabet selv udsat for massiv kritik. Sony indrømmer at man først har informeret myndighederne to dage efter angrebet, og først fem dage senere havde man det første møde med FBI.

I USA er de første retssager mod Sony allerede i gang og statsadvokaten i New York, Eric Schneiderman, har krævet at selskabet skal udlevere oplysninger om, hvordan man beskytter kundernes data. I flere andre lande har de nationale datatilsyn også indledt undersøgelser.

Sony fortæller at eksperter fra sikkerhedsfirmaet Data Forte skal undersøge sagen sammen med FBI og man har rekrutteret hjælp fra Guidance Software og Protiviti, som nu skal sikre firmaets netværk mod nye angreb. Det menes at Visa og Mastercard også har indledt deres egen efterforskning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere