Regeringen fastholder telelogning

Regeringens arbejdsgruppe er netop kommet med en revideret udgave af anbefalinger til en ny terrorpakke. Den fastholder omfattende forpligtelser for teleselskaberne.

De danske teleselskaber kan se frem til at logning af teleoplysninger vil blive et krav. En revision af forslagene til en ny terrorpakke fjerner kun to af kravene på teleområdet.

Den nye terrorpakke kommer alligevel ikke til at indeholde mulighed for aflytning af hele boligblokke. Forslaget er sammen med tre andre blevet fjernet fra listen, og sendt retur til fornyet udvalgsbearbejdelse.

Problemet omkring uregistrerede taletidskort er ligeledes blevet sendt til hjørnespark. Regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til hvordan man løser problemet med taletidskort, som ikke er registeret til et bestemt navn. Disse anbefalinge skal ligge klar i foråret 2006.

Ellers byder den reviderede pakke ikke på de store nyheder på teleområdet. Der lægges stadig op til, at selskaberne skal indrette deres tekniske udstyr, så en aflytning kan lade sig gøre uanset teknologisk fremføringsform. Noget som blandt andet bolignetforeninger i Danmark frygter kan komme til at koste livet for en række mindre bolignetværk.

Ud over det droppede forslag om at aflytte boligblokke, er forslaget om kommunernes mulighed for at overvåge på almindelige gader, og forslaget om indrejseforbud og udvisning af udlændinge på baggrund af udemokratiske ytringer også faldet på jorden.

Det anbefales dog stadig, at der etableres overvågning af trafikknudepunkter og større offentlige pladser.

Pakken lægger også op til en styrkelse af efterretningtjenesterne i Danmark. Blandt andet skal PET have nyt it-system, og skellet mellem Forsvarets Efterretningtjeneste og PET skal brydes ned.
En stor del af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter - NEC, skal overføres til PET.

Endelig skal det almindelige forsvar, hæren flyvevåbnet og søværnet kunne bistå Politiets Aktionsstyrke i forbindelse med terror.

De fire forslag er nu sendt retur til fornyet bearbejdelse i udvalg og arbejdsgrupper. De resterende 45 forslag vil blive fremlagt som del af regeringens forslag til en ny terrorpakke, som den fremsætter i foråret 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere