Første nordiske kommune med trådløst supernetværk

Som den første kommune i Norden har svenske Skellefteå fået trådløst bredbåndsdækning med den såkaldte WiMAX-teknologi, der vil kunne sætte de traditionelle kobber- og fiberbaserede løsninger under pres.

Den svenske kommune Skellefteå har i samarbejde med Intel og MobileCity installeret, testet og udviklet Nordens første netværk baseret på den trådløse WiMAX-teknologi. Nu kan selv husstande, som ikke har adgang til internettet via fiber eller ADSL, få hurtig adgang til internettet.

WiMAX - også kendt som IEEE 802.16 - er en ny standard, som giver trådløs bredbånd til privatpersoner og virksomheder både i store byer og i mere tyndt befolkede områder.

Skellefteå kommune er beboet af 71.000 indbyggere spredt over et areal på 7.200 km², hvoraf halvdelen bor uden for selve byen. Testen af WiMAX-teknologien er foregået over to måneder og omfatter 28 husstande, som ligger mellem fem og otte kilometer fra hinanden. Hver husstand har fået installeret en antenne på taget og har med den fået adgang til bredbåndshastigheder på op til 8 Mbps.

Med en fortsat udbredelse af WiMAX risikerer de traditionelle kobber- og fiberbaserede bredbåndsløsninger som eksempelvis ADSL og elselskabernes meget omtalte bredbåndsudrulning at komme under alvorligt teknologisk pres.

»Testen viser, hvor let det er at installere et trådløst netværk med den nye WiMAX-teknologi. Derudover over er det ifølge vores beregninger syv gange billigere at forsyne husstande med en bredbåndsforbindelse via WiMAX sammenlignet med udgifterne for et normalt fiberbaseret bredbånd,« siger Göran Eriksson, administrerende direktør for MobileCity.

For den svenske kommune betyder den nye teknologi at alle indbyggere nu kan komme med på bredbåndsbølgen.

»Ifølge World Internet Institute har kun 23 procent af Sveriges befolkning adgang til bredbånd. Med WiMAX-systemet er det nu muligt for husstande, som befinder sig uden for bygrænserne, at få adgang til bredbånd, der både er meget hurtigere og billigere end tidligere teknologier. Som følge af vores samarbejde med Intel og MobileCity kan vi endda fortsætte med at give de øvrige indbyggere adgang til denne nye og hurtige teknologi, så den ikke kun er forbeholdt beboerne uden for byen,« siger Bert Öhlund fra kommunalbestyrelsen i Skellefteå.

Hos Intel, der leverer teknologien bag WiMAX-forsøget i Sverige, ser man også store muligheder i WiMAX.

»Resultaterne fra Skellefteå viser, at WiMAX-teknologien indebærer en helt række nye muligheder for de indbyggere, som normalt bor uden for rækkevidden af ADSL og fiber, siger Lars Östmarck, Nordisk ansvarlig på Intel. Intel er begyndt at levere standardbaserede komponenter til visse leverandører, og når den standardbaserede teknologi bliver tilgængelig i løbet af 2005, så vil priserne falde markant.

Herhjemme har Danske Telecom og Sonofon landsdækkende licenser til WiMAX, mens TDC har søget om at få en. Danske Telecom kører i øjeblikket forsøg på Østerbro med WiMAX.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere