Indtil nu har Softwareopdateringsfunktionen ikke tjekket, om det nu er en officiel Apple server, som kontaktes i opdateringsprocessen, og derfor kunne en person gennem DNS spoofing oprette sin egen server, som opdateringsprogrammet så ville hente software fra i stedet.
Med den nye version af Softwareopdatering benyttes nu krypteret signatur, så man kan være sikker på, at det er Apple, man henter softwareopdateringer fra.
Opdateringen kan hentes via Softwareopdatering, men man kan også hente opdateringen via nedenstående link, og er man blevet lidt paranoid mht. Softwareopdatering, kan man tjekke den downloadede fils Checksum - og det er også muligt at hente opdateringen fra en sikker server.
Link: