Kun en brøkdel netbutikker e-mærket

Trods en fordobling i antallet af e-mærkede netbutikker i forhold til sidste år, er udbredelsen af mærket er endnu begrænset.

E-mærket, som skal sikre forbrugerne, når de handler på nettet, er i fremmarch.

I dag har 225 netbutikker fået e-mærket. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år. Alene i år var der 200 nye ansøgere til mærket, mod 40 ansøgere sidste år.

PBS oplyser, at der er 3749 danske netbutikker, der modtager Dankort og 2128 netbutikker, som tager imod internationale kort på nettet, og set i det lys er 225 e-mærkede butikker ikke synderligt imponerende.

Men Hans Henrik Højbjerg Heming, formand for E-handelsfonden, som står bag mærket, er dog alligevel optimist.

»I øjeblikket kommer der rigtigt mange ansøgninger til e-mærket, og vi regner med, at antallet fortsætter med at vokse i 2005. Rigtigt meget tyder på, at netbutikkerne har opdaget, at e-mærket øger forbrugernes lyst til at handle i netbutikken, fordi e-mærket mindsker den mistro og skepsis, som mange forbrugere har i forbindelse med nethandel,« siger E-handelsfondens formand, Hans Henrik Højbjerg Heming, som betegner 2004 som et jubelår for E-handelsfonden.

Han mener, at e-mærkets synlighed er vigtig i forbindelse med udbredelse af mærket.

»Der er mærkede sites, som har mange besøgende, og det giver en positiv effekt at synligheden er høj,« siger han.

Hans Henrik Højbjerg Heming kunne dog godt tænke sig større opbakning fra de store spillere.

»De rigtigt store handlende mener ikke, de har behov for at blive e-mærket. Men de burde måske være med til at fremme udbredelsen af mærket,« siger Hans Henrik Højbjerg Heming.

E-mærket er heller ikke voldsomt udbredt blandt de helt små handlende, som synes, det er for dyrt at betale det engangsbeløb, det koster at blive e-mærket. E-handelsfonden fokuserer derfor på de mellemstore nethandlende.

»Vi er stadig ude efter at få flere med i mellemsegmentet,« siger Hans Henrik Højbjerg Heming

E-mærket uddeles til netbutikker, der opfylder en række krav til blandt andet betalingssikkerhed og fortrydelsesret. Det kan nemlig være vanskeligt for forbrugerne at afgøre, hvorvidt netbutikker handler etisk korrekt og om de bryder loven.

Blandt forbrugerne er e-mærket også i medvind. En undersøgelse fra 2004 viste, at tre ud af fem forbrugere, som handler på nettet, kender til e-mærket, og at ni ud af ti forbrugere er positive over for idéen om e-mærket.




IT-JOB

Patent- og Varemærkestyrelsen

Projektleder

Netcompany A/S

IT Manager

Centrica Energy

Head of CRM Solutions
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere