Lexmark har lanceret en ny farveinkjetprinter, Z51. Printeren kombinerer fotokvalitet med en meget høj udskriftshastighed. Den har en opløsning på 1200 x 1200 dpi, der skabes af blækdråber på kun 7 picoliter. En ny printteknologi giver ifølge Lexmark skarpere tekst, mere "levende" farver, finere detaljer og blødere farveovergange. Sammenlignet med topmodellen Lexmark 5700 er udskriftshastigheden forbedret med 25 pct., hvilket betyder op til 10 sider i minuttet for sort tekst og op til 5 sider i minuttet for farver. Den nye printer har en indbygget USB-port.
Lexmark Z51 vil kunne købes i Danmark fra slutningen af april.