Spilfirmaer i kø efter støtte

Hele 55 computerspilfirmaer i Norden har søgt om del i de penge, som Nordisk Computerspilprogram uddeler til støtte.

55 nordiske spilfirmaer har stillet sig i kø til de 2 millioner danske kroner, som Nordisk Computerspilprogram i år uddeler i udviklingsstøtte.

Programmet er en del af det nordiske kultursamarbejde og bliver finansieret af Nordisk Ministerråd.

»Vi var ret sikre på, at mange nordiske firmaer ville benytte sig af muligheden, men 55 ansøgere overgår alligevel vores forhåbninger,« siger Erik Robertson, leder af Nordisk Computerspilprogram.

»Det viser, at behovet for udviklingsstøtte i højeste grad er til stede, men samtidig er det store antal virksomheder også en sund indikation på, at spilindustrien er i kraftig vækst i Norden,« siger han.

Støtteordningen sigter efter at sætte et nordisk præg i udviklingen af computerspil til børn og unge. Kravene var derfor, at ansøgerne skulle være uafhængige og nordisk ejede, og at spillene vil blive udgivet på mindst ét nordisk sprog.

»Det er meget positivt at se, at så mange spilfirmaer tænker nordisk, men det er lige så vigtigt at bide mærke i, at ansøgerne rent faktisk kommer fra næsten alle de nordiske lande,« siger Erik Robertson. Ansøgerne kommer fra både Sverige, Danmark, Norge, Finland, Island og Grønland.

I den kommende måned vurderes de indsendte projekter, hvorefter 2 millioner støttekroner bliver fordelt mellem fem-ti af dem. Projekterne bliver blandt andet præsenteret for offentligheden på den kommende spilkonference Nordic Game 2006 i Malmø den 19.-20. september.

Nordisk Computerspilprogram blev lanceret den 1. januar 2006, og det er således det første år i et planlagt seksårigt forløb, hvor programmet vil fokusere på at forbedre vilkårene for den nordiske spilindustri. Planen er, at støttepuljen skal ekspandere fra 2 millioner danske kroner i år til 10 millioner i 2011

Læs mere om Nordisk Computerspilprogram på: www.nordicgameprogram.org




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere