Artikel top billede

Derfor skulle verdens IE-brugere udråbes som idioter

Mavesur webudvikler vil gamle IE-browsere til livs.

En velment vittighed der blev til virkelighed.

Det er forklaringen på fupanalysen, der stemplede IE-brugere som mindre intelligente end gennemsnittet. Et fupnummer der blev afsløret i går.

Webudvikleren Tarandeep Gill erkender nu, at det var ham, der stod bag. Det skriver han på AptiQuant.com.

Her kan man også læse, at han havde håbet, at han var blevet afsløret meget tidligere, men at hans joke sikkert fik lov til at blive en sandhed, fordi konklusionen om de dumme Explorer-brugere var præcis, "hvad folk gerne ville høre", som han selv betegner det.

Han driver til daglig prissammenligningstjenesten AtCheap.com, og det er i forbindelse med udviklingen af den, at han er blevet arrig på Microsofts gamle browsere: IE6, 7 og 8, som han hævder ikke bare er inkompatible med webstandarder men også indbyrdes.


IE9 er god nok, men...

"I forbindelse med at vi ville tilføje nogle nye funktioner til siden, blev det mere og mere svært at understøtte IE6 til IE8. Især IE6. Jeg er overbevist om, at alle udviklere i verden vil give mig ret i, at de på et eller andet tidspunkt har følt, at verden ville være et bedre sted at være, hvis IE ikke var en del af den. Jeg vil gerne lykønske Microsoft for at gøre IE9 så kompatibel, men det her handlede om at komme de gamle browsere til livs," siger Tarandeep Gill, som tidligere har lavet Beastoftheweb.com, der er en ironisk reference til Microsofts egen promo-side for Internet Explorer - Beautyoftheweb.com.

Tarandeeps bekendelse indeholder også en hånlig kritik til verdens medier, som, han mener, burde have opdaget fupnummeret på fem minutter. Det er der op til flere årsager til. For eksempel at:

  • Domænet AptiQuant.com blev registreret den 14 juli 2011
  • Postadressen eksisterer ikke
  • Pressemeddelelsen havde flere grammatiske fejl 
  • I bunden af AptiQuant.com er der et link til hans sammenligningstjeneste

Selv om Tarandeep Gill har fået hele verdens opmærksomhed, så er han en ydmyg herre. Han undskylder, at han kopierede indhold fra en fransk hjemmeside, og han beklager, hvis han har fornærmet eller såret nogle personer ved at betegne dem som dumme.

"Når alt kommer til alt, så var mit formål med nummeret at skabe bevidsthed omkring problemerne med IE6, og hvordan det er med til at bremse innovationen."

"Hvis den her episode får bare 100 mennesker til at droppe IE6, så er jeg helt tilfreds," siger Tarandeep Gill, som altså angiveligt har påtaget sig skylden.

Men kan man nu også være sikker på, at det er sandt...?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere