Windows-udgaven af QuickTime burde automatisk opdatere til den nyeste version, når brugeren benytter programmet. Men det sker åbenbart ikke, hvilket efterlader sikkershuller åbne, som blev rettet i version 7.1.5.
Det er det tyske netmagasin, heise.de, der undrer sig over opdateringen af QuickTime, der åbenbart fungerer helt fint i til Mac OS X, men ikke når det gælder udgaven til Windows.
Selv en søgning på opdateringer gav den tilbagemelding, at version 7.1.3 var installeret, og at det var den aktuelle version, selv om version 7.1.5 har været ude i en uge. Apple har selv beskrevet, at den nye opdatering lukker flere huller, som de dog ikke vil beskrive af hensyn til sikkerheden.
Årsagen til problemet kendes ikke, selv om heise.de tog kontakt til udvikleren af programmet.
Til gengæld anbefales det, at man eventuelt besøger Apples sider og selv downloader den nyeste version 7.1.5 af QuickTime til Windows.