Nye tjenester skal fremme brugen af digital signatur

Videnskabsministeriet håber at nye borgertjenester vil stimulere interessen for den digitale signatur. Færre end 100.000 danskere har indtil videre bestilt en signatur, og kun otte private virksomheder har udviklet tjenester, der benytter signaturen som adgangsnøgle.

Danskerne har indtil videre kun vist meget begrænset interesse for den digitale signatur, der skal fungere som nøglen til elektronisk selvbetjening på nettet, men Videnskabsministeriet håber, at nye offentlige tjenester vil skabe større interesse omkring signaturen.

De seneste tal fra ministeriet viser at der er udstedt omkring 95.000 digitale signaturer. Private borgere udgør den største gruppe med 82.909 signaturer, mens der er udstedt 11.492 medarbejder-signaturer og 410 virksomheds-certifikater.

Ifølge den kontrakt, som TDC har indgået med Videnskabsministeriet, skal det samlede antal udstedte signaturer udgøre mindst 350.000 den 18. juni 2004 og 700.000 den 18. juni 2005. Frem til sommeren 2007 skal der være udstedt 1,3 mio. signaturer i Danmark.

Den socialdemokratiske it-ordfører Thomas Adelskov mener ikke, at målsætningen for den digitale signatur kan opfyldes.

»Jeg tvivler på, at man når målet. Jeg synes at regeringen burde samle de digitale aktører og forsøge at mægle imellem dem, herunder TDC, E-boks og bankerne. Samtidig burde regeringen øge arbejdet for adgang til informationer og oplysninger - også personlige - hvorunder den digitale signatur er nøglen,« siger Thomas Adelskov til ComON.

Han har stillet spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander i Folketinget for at få klarlagt, om TDC og ministeriet forventer at nå de fastsatte måltal for antallet af borgere med digital signatur.

I sit svar henviser Helge Sander til en række nye tjenester, som lanceres i løbet af foråret - bl.a. Sundhedsportalen, ToldSkats »Det digitale ringbind« og tilmelding til de videregående uddannelser - der skal stimulere interessen for den digitale signatur.

»Udbredelsen af digitale signaturer synes nøje at følge en 'S-kurve', der erfaringsmæssigt gælder ved indførelse af tilsvarende nye teknologier - dvs. en langsom udbredelse ved introduktionen og en efterfølgende ekspotentiel stigning i takt med at teknologiens nytteværdi øges,« skriver Helge Sander.

Samtidig vil Videnskabsministeriet sammen med private og offentlige partnere intensivere markedsføringen af signaturen overfor private brugere.

Ministeren erkender dog samtidig, at det er helt afgørende for udbredelsen af signaturen, at der løbende etableres relevante indholdstjenester. Kun otte private virksomheder har udviklet tjenester, som bruger den digitale signatur som adgangsnøgle, viser de seneste tal fra ministeriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer