EU kræver lavere priser på data-roaming

EU-kommissær Viviane Reding truer med indgreb, hvis teleselskaberne ikke frivilligt sænker priserne på data-roaming.

Sidste sommer blev mobiloperatørerne tvunget til at sænke taksterne for roaming-opkald i udlandet - og det næste skridt kan blive et indgreb mod de høje priser for data-roaming. Det fortalte EU-kommissær Viviane Reding i sin tale mandag på Mobile World Congress i Barcelona.

Hun kræver, at teleselskaberne skal ændre deres prismodeller, så prisen for at overføre data og sende sms-beskeder i udlandet ikke er væsentlig dyrere end indlands-taksterne. Og det skal ske inden den 1. juli 2008, forlanger kommissæren, som er klar til at tvinge selskaberne til at sænke taksterne.

»Jeg vil fjerne de kunstige grænser mellem net og nationer, som forhindrer såvel private som erhvervsbrugere i at profitere fra det fælles marked, som vi har skabt mellem de 27 EU-lande,« sagde Viviane Reding.

Hun fremhævede i sin tale at Europa er førende på verdensplan når det gælder mobiltelefoni - faktisk er der flere mobilabonnementer end indbyggere i EU-landene. Men den største vækst sker lige nu i lande som Indien og Kina, hvor der kommer op mod syv millioner nye mobilabonnenter hver måned.

Viviane Reding mener at Europa bliver centrum for den næste store mobil-bølge, nemlig det mobile internet. Men det kræver, at priserne for dataoverførsel falder.

I sidste uge gik fem europæiske mobiloperatørerne sammen om at sænke roaming-taksterne for datatrafik, og de har opfordret resten af branchen til at følge efter.

Hollandske KPN, Base fra Belgien, tyske E-Plus, polske Play samt 3 i England, Italien, Østrig, Sverige og Danmark er blevet enige om en en-gros-pris på maks. DKK 1,86 (0,25 euro cents) pr. MB.

I dag kan roaming-priserne på data være 50 gange så høje, som de priser man kender fra operatøren i hjemlandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere