Nye krav skal stoppe standby-frås

Fra nytår bliver kravene til elapparaternes standby-forbrug skærpet.

Lige efter årsskiftet træder nye regler for apparaters elforbrug på standby i kraft. Fra den 7. januar 2010 må elektroniske og elektriske produkter ikke bruge mere end 1 watt, når de er på standby eller slukkede. Produkter, som ikke overholder disse nye krav, må ikke sælges i EU fra denne dato. Kravene strammes yderligere fra den 7. januar 2013. Her bliver grænsen sat til 0,5 watt.

Standby defineres som enhver tilstand, hvor det er muligt at aktivere produktet med en fjernbetjening, indbygget timer eller sensor eventuelt kombineret med en tændt lysdiode.

Den 27. april 2010 indføres nye grænser for, hvor meget strøm en ekstern strømforsyning må bruge. Både når den er tilsluttet et apparat, og når den ikke er. Her bliver grænserne allerede sat ned efter et år, altså fra den 27. april 2011.

Hvis apparatet også har et informations- eller statusdisplay tændt, må energiforbruget fra 7. januar 2010 ikke overstige 2 W. Grænsen bliver fra 7. januar 2013 sat ned til 1,00 W.

Apparaterne skal fra 7. januar 2010 have en tilstand, der overholder standbykravene og/eller kunne slukkes. Fra 7. januar 2013 skal apparaterne have en funktion, der automatisk slukker for apparatet eller sætter det i tilstand, der overholder standbykravene.

De nye regler skal mindske det enorme spild af strøm når apparater står på standby. Et strømforbrug, der årligt beløber sig til hele 47 TWh – altså 47 milliarder kWh. Til sammenligning var hele Danmarks elforbrug i 2008 på 34 TWh.

Mere om de nye krav findes på www.ens.dk/ecodesign.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere