AMD halverer processor-priser

AMD har gennemført en af sine mest dramatiske prisnedsættelser nogensinde. Firmaets processorer er nu helt op til 60 procent billigere end før.

Kun få dage inden lanceringen af Intels Core 2 Duo processor har konkurrenten AMD gjort klar til kamp ved at sænke sine priser med helt op til 60 procent. En række modeller er helt udgået af firmaets sortiment; det gælder også for flere processorer, som blev sendt på markedet så sent som i maj.

Topmodellen Athlon X2 5000+ er sat ned fra 696 til 301 dollar. Det svarer til en reduktion på 57 procent. En X2 4600+ sælges nu for 240 dollar (-56 pct.), mens 4200+ koster 187 dollar (-49 pct.).

Priserne gælder kun for store styktal, men et opslag på danske edbpriser.dk viser, at prisnedsættelserne allerede er slået igennem hos de danske forhandlere.

X2 5000+ sælges nu for 2.799 kroner, mens 4600+ koster 2.199 kr. og 4200+ kan fås for 1.699 kr.

Blandt de processorer som helt er forsvundet er X2 4800+ til AM2-soklen, 4000+ og 4400+ til AM2 og sokkel 939 og mange single-core-modeller som 3000+, 3700+ og 4000+. Den billige Sempron-processor fås nu kun i AM2-udgaver til desktop-systemer.

Dermed kommer AMD's processorer prismæssigt til at ligge under Intels Core 2 Duo, der lanceres den 27. juli.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere