Ministerium: Net-ID er opreklameret

Staten og kommunerne kan spare henved 15 milliarder kroner, hvis det offentlige med det samme begyndte at bruge bankernes alternativ til den Digitale Signatur, Net-ID. Det har pengeinstitutternes fællesorganisation Finansrådet forklaret i en artikel i Berlingske Tidende.

Tallet er baseret på beregninger fra Finansministeriet, men det er langt fra korrekt, mener man i Videnskabsministeriet. Årsagen er, at Net-ID kun kan bruges til elektronisk identifikation og ikke til signering af fortrolige dokumenter.

»Selv om vi tog Net-ID ind i morgen, så ville det ikke give nogle besparelser. Besparelsespotentialet ligger således meget i de interne processer, og her hjælper Net-ID ikke meget, idet Net-ID udelukkende kan anvendes af private netbankkunder,« siger chefkonsulent i Videnskabsministeriet Palle H. Sørensen til IT-avisen ComON.

I et internt notat i Videnskabsministeriet har han gennemgået Net-ID.

Udgift i stedet for besparelse
Finansrådet mener desuden, at det vil være en fordel, hvis de offentlige systemer kan modtage både digital signatur og Net-ID, men det afvises på det kraftigste af Videnskabsministeriet.

»For det første vil det betyde, at offentlige myndigheder skal betale dobbelt for at anvende to løsninger og vedligeholde to tekniske grænseflader i it-systemerne. Derudover vil de grundlæggende principper om at basere den offentlige digitale infrastruktur på åbne standarder lide stor skade. Vi har investeret i at opbygge en åben struktur, og ved at tage Net-ID, vil værdien af investeringerne ikke blive nyttiggjort. Da net-ID ikke kan anvendes til e-mail og til medarbejdere, skal det offentlige alligevel vedligeholde infrastrukturen til OCES signaturer. Det vil være at køre to parallelle løb, hvor det ene vil udhule det andet,« siger Palle H. Sørensen.

Tvivl om antal Net-ID-brugere
Net-ID har 2,2 millioner potentielle brugere, idet alle landets netbank-kunder er potentielle kunder, da der er det samme login. Videnskabsministeriet sår dog stor tvivl om det reelle antal Net-ID-brugere.

»Når bankerne siger, at de har 2,2 millioner potentielle Net-ID-kunder, så svarer det jo til, at den digitale signatur har fire millioner potentielle kunder. Netbankernes kunder skal jo først aktivt underskrive en erklæring, før de kan få en Net-ID, og der er store forskelle på, hvor let dette er fra bank til bank og fra kunde til kunde,« siger Palle H. Sørensen.

Dette faktum får Videnskabsministeriet til at konkludere, at Net-ID står med samme problemer, som Videnskabsministeriet og TDC har med at få udbredt den digitale signatur. Desuden begrænser de få anvendelsesmuligheder udbredelsen af Net-ID. Når der ikke er noget at bruge til, er der jo ingen, som har behov for den, lyder ræsonnementet.

Den 20. december har 285.000 danskere registreret en digital signatur. Det ligger langt fra det mål, som ministeriet har sat sig for udbredelsen. I juni 2005 er det målet at der skal være 700.000 brugere.