Artikel top billede

Hver anden bruger hjemmearbejde

Halvdelen af de danske virksomheder stiller teknologi til distancearbejde til rådighed.

Den 2. maj er udråbt som Danmarks første nationale hjemmearbejdsdag. Ifølge en ny undersøgelse fra Telenor, Dansk Erhverv og Microsoft stiller omkring halvdelen af de danske virksomheder allerede teknologi til distancearbejde til rådighed. Samtidig er det lidt under halvdelen af danskerne, der har mulighed for at arbejde hjemme i deres nuværende job.

”Hjemmearbejdsdagen giver mulighed for en mere fleksibel dagligdag med mindre stress, og undersøgelser viser da også, at det øger effektiviteten. Der er stadig behov for, at vi er fysisk til stede på arbejde, og for mange er hjemmearbejde kun i begrænset omfang en mulighed, men en hjemmearbejdsdag kan være en god måde at prøve noget nyt og bryde nogle indgroede vaner,” lyder kommentaren fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

I Schweiz har man allerede afholdt en lignende national hjemmearbejdsdag, men det er første gang et sådant tiltag forsøges i Danmark.

Ifølge undersøgelsen arbejder 58 pct. af danskerne i en virksomhed, der ikke har en decideret firmapolitik for distancearbejde. Men blandt de hjemmearbejdende mener 77 pct., at de er lige så eller mere produktive som dem, der arbejder på arbejdspladsen.

”Undersøgelsen underbygger vores overbevisning om, at danskerne bliver mere produktive og mindre stressede ved distancearbejde. Vi har således opfordret vores medlemmer til at deltage i Den Nationale Hjemmearbejdsdag, og fremadrettet sætter vi fokus på distancearbejde som arbejdsmulighed,” siger Birgitte Meisner Nielsen, der er fagchef for HR og ledelse hos Dansk Erhverv.

På hjemmesiden www.hjemmearbejdsdagen.dk kan man finde gode råd om distancearbejde. Her er et lille udpluk:

Til medarbejderen

- Forbered dig på at arbejde hjemme præcis på samme måde, som du forbereder din næste dag på kontoret. Tjek hvilke aftaler du har dagen inden og læg de ting klar, du har brug for.
- Fortæl dit team og din chef, hvornår du arbejder hjemmefra. Skriv i din arbejdskalender, at du arbejder hjemmefra, så andre ikke booker fysiske møder den dag.
- Vær sikker på, at du har adgang hjemmefra til de arbejdsdokumenter du har brug for, eksempelvis via VPN-opkobling til firmaets netværk, og at du har internetforbindelse og mobiltelefon, så kollegaer, kunder og partnere kan komme i kontakt med dig.
- Definér hvor meget du skal nå på en effektiv arbejdsdag derhjemme.Lav en to-do-liste og vurdér derefter, hvor meget du nåede,og hvor effektiv din dag var.
- Sørg for, at du har et rum eller afsnit af dit hjem, hvorfra du kan arbejde uforstyrret. Hvis du har børn eller familie derhjemme, skal de vide,at du arbejder.
- Præcis som på kontoret bør du give dig selv små pauser og en frokostpause. Husk at bevæge dig og gå gerne en tur i den friske luft.


Til lederen

- Hav det teknisk udstyr i orden. Medarbejderne skal have internetforbindelse, mobiltelefon og VPN-opkobling, så de kan arbejde og kommunikere som vanligt.
- Hold styr på, hvem der arbejder hjemmefra. Du skal have nok medarbejdere på kontoret til at klare de daglige gøremål.
- Kommunikér klart til dine medarbejdere, at hjemmearbejde er et tilbud, som virksomheden bakker op omkring.
- Stil klare forventninger til medarbejderens opgaver og dine forventninger til medarbejderen.
- Del din oplevelser om hjemmearbejde, så resten af organisationen kan lære af dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere