Mobil-distributøren Dangaard Telecom forbereder sig på en kraftig vækst i salget af ulåste telefoner. Det fortæller den nytiltrådte salgsdirektør i selskabet, Mike Simonsen.
»Mobiltelefonen betragtes mere og mere som et smykke, som vi bare skifter ud, hvis der kommer en model, vi bedre kan lide. I gamle dage havde en mobil en levetid på 1-3 år, i dag er den væsentlig kortere,« siger han.
Dangaard vil også satse meget på at tilbyde mobilløsninger til større virksomheder, der i stigende grad bliver mere mobile.