Fælles dansk 3GSM-stand en realitet

Seks danske it- og televirksomheder er foreløbig interesserede, og dermed er IT-Branchens danske fællesstand på næste års udgave af verdens største mobilmesse, 3GSM, en realitet.

Fælles dansk 3GSM-stand en realitet

Seks danske it- og televirksomheder er foreløbig interesserede, og dermed er IT-Branchens danske fællesstand på næste års udgave af verdens største mobilmesse, 3GSM, en realitet.

Når gæsterne næste år i februar strømmer ind i messehallerne i Barcelona til verdens største mobilmesse, 3GSM, vil der også være en fælles dansk stand blandt tilbuddene. Det er resultatet af en lynaktion fra brancheforeningen IT-Branchen. På en lille uge har seks mindre danske it- og televirksomheder meldt sig som deltagere på en fælles stand, og dermed er ideen en realitet.

IT-Branchen måtte i år skrinlægge den ellers traditionelle danske fællesstand på verdens største it-messe, Cebit, der løb af stablen i Hannover i marts.

En af de virksomheder, der har meldt sig til næste års 3GSM-stand, er nordjyske Blip Systems.

»Vi har været med på fællesstanden på Cebit i 2004 og 2005, men oplevede Cebit som for blandet og for stort. I år var vi med på 3GSM som en del af en større stand, og fik mange gode leads med hjem,« fortæller direktør Peter Knudsen fra Blip Systems til ComON.

Virksomheden laver Bluetooth-teknologi til mobiltelefoner og 3GSM er derfor et oplagt sted at være repræsenteret, men egen stand er dog stadig for stor en mundfuld.

»For en lille virksomhed som vores er det meget nemmere at være en del af en fællesstand. Vi slipper for at skulle tænke på det praktiske,« siger Peter Knudsen.

En anden virksomhed, der har meldt sig til fællesstanden er sønderjyske Telebilling.

»Det er en god lejlighed til at møde kunder, for det er i høj grad en networking-messe,« siger direktør Jesper Schack fra Telebilling.

Foruden Blip Systems og Telebilling har også BluePosition, KM Telecom, Wirtek og Spamfighter meldt sig til fællesstanden, der har plads til i alt 10 danske virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer