Optimisme hos Microsoft

Omsætningsfremgang i fjerde kvartal får Microsoft til at se lyst på fremtiden.

Microsofts regnskab for fjerde kvartal af 2003 kalder på de store smil hos både analytikere og branchefolk.
Softwaregiganten kan notere en omsætningsfremgang på 19 procent fra tredje til fjerde kvartal af 2003, og når dermed en omsætning på lige over 60 milliarder kroner i fjerde kvartal. Selskabet overraskede analytikerne, der kun havde forventet en omsætning på 57 milliarder kroner.

Det er især salget af Office-produkter, der har sikret Microsoft de flotte tal på bundlinien. Den 21. oktober introducerede Microsoft den nye Office 2003 verden over, og det har været medvirkende til at Office-divisionens salg er steget med knap 30 procent i fjerde kvartal af 2003 i forhold til samme kvartal året før. Salget af styresystemet Windows steg med 22 procent, mens salget af server-software steg 21 procent. Her præsenterede Microsoft i foråret sidste år den nye Windows Server 2003.

Der er dog ridser i lakken. Indtjeningen faldt med 17 procent til godt 9 milliarder kroner, og det skyldes primært de ansattes aktieprogrammer.

Men regnskabet fik Microsoft til at melde ud, at de sporer en fornyet lyst blandt verdens virksomhed til at investere. Dermed tilslutter Microsoft sig det voksende kor af leverandører i alle afskygninger, som så småt er begyndt at kunne mærke en forbedring i verdensøkonomien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere