Velrettede indspark rammer ComON et ømt sted

Læsernes mange opskrifter på forbedringer lægger nyt grundlag for sitets udvikling.

(Opdateret) ComONs redaktion vil gerne takke de mange læsere, der brugte tid og tanker på at formulere kritik og forslag til os i sidste uges indspark- konkurrence.

Vi modtog 80 indspark, og mange af dem var både yderst velrettede og ramte os et ømt sted.
Alle indspark hvad enten de var positive eller negative, har vi taget til efterretning. Mange af jer kom med så konkrete og gode forslag til ændringer på sitet, at de straks burde komme på to-do-listen hos udviklerne. Processen med at føre forslagene dem ud i livet er dog desværre temmelig langsommelig.

Det bedste indspark mente et flertal på redaktionen kom fra Martin Knudsen, 28 og datamatikeruddannet webudvikler fra Nyborg. Han er dermed blevet den lykkelige ejer af konkurrence-trækplastret: En 160 GB Intel X25-M SSD, der er blandt de hurtigste SSD-diske på markedet.

Martin vandt i hård konkurrence med en halv snes andre indspark, hvis forfattere tydeligvis havde gjort et ekstra grundigt arbejde med at formulere  kritik og analyse.

Vi er selv rigeligt opmærksomme på, at der er noget at komme efter, hvad angår forbedringsmuligheder på sitet comon.dk. Den opfattelse fik vi  bekræftet gennem indspark-konkurrencen.

Mange af jer har peget på, at kommentar-funktionen skal laves om, og de useriøse indlæg sies fra, for eksempel gennem en registrering.

Et andet af de gennemgående punkter blandt indsparkene syntes at være, at selve det journalistiske indhold på ComON faktisk er meget godt, men at der gerne må være flere opsøgende reportager, flere artikel-serier a lá sommerens besøg i Silicon Valley, og mere grundige og dybtgående tekniske features.

Desuden mener et stort flertal af de indsparkende ComON-læsere, at vi skal blive bedre til at holde skribentens egen holdning udenfor i artiklerne, og så i øvrigt prøve at få læst lidt mere korrektur.

Flere af jer undrer jer over, hvorfor vi skriver om elbiler og andet ikke-it–stof, mens andre foreslår, at vi prøver at dække spil-udvikling bedre.

Endnu mere konsensus blandt indsparkene er der, når det gælder sitets layout. Her er 98 procent generelt enige om, at det er kritisabelt. Kun et ud af de 80 indspark nævner, at ComONs layout er fint nok.

Heldigvis kom der mange konkrete forslag til forbedringer af layout og funktioner på sitet. Langt hovedpartten er kommet på en liste, som vi nu skal arbejde os igennem.

Både de redaktionelt-rettede og de layout-mæssige forslag var generelt usædvanligt intelligente og gennemtænkte. Vi kan ikke love, at vi vil implementere dem alle, og grundet ressource-spørgsmålet vil der desværre gå lang tid, før de første ændringer vil kunne ses. Men jeres tid og energi er ikke spildt, kære indsparkere, - jeres ideer og kritik vil helt sikkert styrke udviklingen af ComON fremover.

For at få endnu mere læserinput og respons på konkrete ændringsforslag, planlægger vi at holde flere konkurrencer med tilsvarende indhold i den nærmeste fremtid.

Opdateret 6/2:

Hele Martins indspark komer her :

Hejsa,

jeg så netop jeres konkurrence, og da jeg har brugt jeres site i en del år efterhånden, har jeg da helt bestemt et par tanker, forslag og idéer i ærmet:

Platformen

Kommentarer
Jeg bruger ofte jeres kommentar-system, men har ret svært ved at opdatere mig efterfølgende, hvis jeg går ind en dag eller to senere og kigger igen. Det bliver ganske enkelt en anelse bøvlet at finde tilbage til strengen, og også lidt bøvlet at finde hoved og hale i hvad folk skriver, og hvor ens eget indlæg er. Til gengæld er jeg også meget glad for, at jeg ikke skal have en bruger, og at jeg derfor "hurtigt" og uden bøvl kan kommentere på noget relevant.

På den måde tror jeg IKKE, at et fuldt forum er vejen at gå, da det kun er nogle enkelte emner der starter længere diskussioner.
Jeg tror, at det er farligt at fjerne kommentarsystemet for at indføre et decideret forum, da mange kommentarer er "casual remarks" - altså folk vil bare lige af med deres følelser, eller give lidt bonus-viden med - eller i visse tilfælde brokke sig, som jeg også ser meget af Jeg læser ofte kommentarer, og synes det er spændende og interessant at se hvad andre folk mener om emnerne. Det giver også jeres side meget mere dynamik end "bare" nyheder. Det kan man selvfølglig udbygge med et komplet forum, men jeg tror det vil drosle kraftigt ned på casual remarks, da det vil blive for besværligt "lige hurtig" at lægge en kommentar.

Jeg tror på en model som forener tingene. Den skal indeholde disse del-områder:

Udvidet kommentar-funktionalitet(model 1)
Lav en mappe-struktur til kommentarer, som det ofte ses på andre sites( så man nemt kan se forskel på hvad der er svar til andre kommentarer, og hvad der er nye kommentarer i sig selv ).
Jeg visualisere mig et system, som ligner det I har idag, men med mulighed for at åbne/lukke enkelte indlæg. Jeg har vedhæftet et eksempel så I kan se hvad jeg mener.
Det skal være muligt at tilmelde sin email, så man kan få besked når A/ Der oprettes ny kommentar til artiklen og/eller B/ Der oprettes et svar til brugerens egen kommentar.

Udvidet kommentar-funktionalitet(model 2)
Behold det nuværende kommentar system, men implementér en funktion til, at man kan få en mail hvis der oprettes en ny kommentar til indlægget. Denne service skal være nem at framelde sig igen(evt. ved at man har et link i de mails der kommer, eller at man blot kan indtaste sin adresse igen, så framelder den)

Brugerkonto
Jeg ved godt, at det er noget værre "FY" det med brugerkonti når man sælger nyheder som jer, men jeg tror på, at en kombi-model kan være rigtig god for et site som jeres, der ofte har et rimeligt aktivt community.
En brugerkonto skal tillade at man kan:
- Sortere i relevante grene af IT-nyheder(så man f.eks. får besked når nyheder med bestemte keywords udgives, eller de får højere visningsprioritet på hjemmesiden når man logger ind)
- Dem der ønsker adgang til "avanceret" kommentar-system, hvor man slipper for at skrive CAPTCHA-ord hver gang man "lige" vil smide en besked. En engangsoprettelse af en konto vil nok være sjovere for de fleste(incl. undertegnede).
- Oversigt over nyheder man har kommenteret på.
- Evt. mulighed for at "gemme" særligt interessante nyheder, så man hurtigt kan finde dem hvis man ønsker at referere, eller skal sende til en kollega eller ven senere.
- Oversigter over ens kommentarer

Integration med platforme
I bruger idag kræfter på, at vise nyheder fra mange andre steder og underområder. Det kan godt gøre tingene en anelse uoverskuelige, og for at være ærlig, er det sjældent jeg kigger på de artikler der linkes til ude i venstre side. Det hænder ind imellem, at jeg falder over nogle spændende artikler på business.dk - en brugerfunktionalitet ville måske også kunne tillade, at folk kunne vælge hvilke feeds de ville få vist på jeres site. Så kunne jeg f.eks. nøjes med at få busness, Gear og Grøn IT - men så til gengæld måske få vist flere nyheder for den overskydne plads.

Nyheder

Først kort om, hvordan jeg opfatter jeres profil(uden at vide noget som helst om jeres stab eller lign.):

I er et ungt team af IT-interesserede med sans for hvad der rør sig, og hvad der er spændende for personer som interesserer sig for IT og samfundet.
Jeres nyheds-profil omfatter nok noget i retning af: Vi ønsker at levere kritiske og IT-relevante nyheder om teknologi, virksomheder, organisationer mfl., med vinkel på samfundsperspektivet.
Jeres site er finansieret af annoncering og reklamer.
Jeres nyheder er sommetider "genbrug" - altså noget I støver op på nettet, eller fra jeres søsteravis CRN(som I ofte referere til).
Jeres læsergruppe omfatter nok typisk mænd fra 20-40(måske lidt yngrer og lidt ældrer også) som i en eller anden forstand arbejder med IT, eller har interesse for området. Jeg tror også I rammer lidt mere hardcore entusiaster, der bruger jer til at få overblik over hvordan tingene spiller i forhold til samfundsrelevante ting, eller som ønsker en kritisk tilgang til store selskabers virke og indflydelse.

Gode ting:
- Samfundskritisk og relevant. Jeg finder jeres indhold super relevant, og det er derfor jeg bruger jeres side. I har øje på nyheder der kan have almen interesse, og jeres vinkel er ofte på samfundet og hvordan vores instanser spiller sammen/reagere og handler på de her ting.
- ComON har holdning. Selvom det aldrig bliver sagt, kan man godt fornemme der er noget holdning i visse ting. Ofte kan en snert af humor også skubbe sig ind.


Problemer idag:

- Kvalitet, stavekontrol, faktuelle fejl( den hører I nok engang imellem). Visse artikler har synlige "hurtig-fejl", der simpelthen sker, når tingene går for hurtigt for jeres skribent. At bruge 10 minutter på, at læse tingene nøje igennem ville nok ikke skade. Alternativt en intern "kvalitets-kontrol", hvor skribenter arbejder i par om, at læse korrektur på hinandens arbejde. Det er almindelig kendt, at det kan være uhyre svært at se ens egne stavefejl, især hvis man lige har skrevet artiklen. Hjernen læser ganske enkelt ikke ordene igennem bogstav for bogstav, men springer over, da den godt ved hvad der skal stå. Man kan godt, men det kræver, at man er umage med, at læse ordene grundigt. Det er typisk hurtigere, at lade en anden læse korrektur.

- Få nyheder. Visse dage sker der praktisk taget ingenting - selvfølgelig kan der være dage hvor der ikke sker så mange spændende ting, men så ville det være oplagt, at følge op på nogle af de større historier, som I f.eks. har gjort meget med Tinglysningen og Pirateriet - to emner som jeg kan se der er mange, som følger med i, og hvor I har været på mærkerne så snart der sker nyt. Måske jeres redaktion kunne trænge til nogle field-trips? Gå ud og "grave" lidt og lave noget god, gammeldags journalist-arbejde.

Løse tanker og idéer

Hvis I ønsker at blive "danmarks førende IT-nyhedssite", så kræver det mere end, at man "bare" følger med - så skal der seriøs journalistik på bordet, og brugere skal have en klar fornemmelse af, at der virkelig sker noget på redaktionen. Lav nogle større tema-undersøgelser. Send Rasmus og Karim ud og lav nogle scoops. Lav evt. noget TV blogging over nogle af de hotte emner. Mange af de store nyheder jeg får på jeres site, kan jeg først høre mere om i TV-avisen flere dage - sommetider måneder efter - hvis emnet ikke er "vildt" nok til DR og TV2.

Hver gang der kommer tal fra en eller anden undersøgelse, så lav jeres egen! Evt. blot som poll. Vær kritisk i begge retninger. Hvis tema'et f.eks. er pirateri, så sørg for, også at stille kritiske spørgsmål til os brugere.


Reklamer og eksponering

Jeg kan se, at jeres primære indtægtskilde er reklamer på siden. Det har jeg som sådan ikke noget problem med, men det gør jeres side mere rodet og se på, især hvis reklamerne I får vist ikke matcher jeres site i farveskema osv. - og det gør de jo ikke som udgangspunkt. I har nu her haft en i toppen, som folder sig ud når man kører musen over den - det er møg irriterende! Den har jeg godt nok været sur på. Eller dem som begynder at spille ved hover - puha det er noget møg, det vil jeg anbefale at undgå, med mindre de giver gode ekstra penge.

I får tekst-reklamer for Google lige under jeres artikel overskrift - det er lidt synd. Håber de placeringer giver godt, ellers ville jeg droppe dem. Nøjes med at beholde dem der står under artiklen.

Jeg ville overveje, om min platform sender det rigtige signal ift. mit billede af et "Danmarks største IT nyhedssite". Lige nu virker det sådan her:

- hurtigt
- flexibelt
- friskt
- ungdommeligt

Måske ville jeg overveje, om jeg også/eller kunne få disse ord tilknyttet min visuelle profil:

- professionelt
- kritisk
- relevant
- dybdegående

Konklusion

Om man vil; jeg vil lige "recappe" på de ting jeg har nævnt. Konkrete forslag, som jeg mener kan hæve jeres niveau:

- Mere dybdegående journalistik - inddrag folk, politikere, eksperter osv. - jeg ved godt, at I allerede gør dette i et omfang, men det er mest afskrift fra andre artikler. Ofte står der sådan noget som "ComON kunne ikke få svar" eller "Da vi kontaktede X ville de ikke komme nærmere ind på..." osv. Hvis I gerne vil være "Danmarks bedste IT-nyhedssite", så skal I "selv" lave gode historier og grave spændende ting frem. Hvis omverdenen ved, at I er en hård redaktion med nosser, vil der også gradvist være flere der vil tale med jer, og tage jer seriøst - og hvis I "tør", så vil jeg anbefale at blive i den samfundskritiske rille, men huske, at være objektive.
- Lav evt. podcast interviews der relatere til jeres artikler
- Lav et bedre kommentar system
- Lav evt. et bruger system
- Vær grundige med jeres artikler
- Lav mere "field research" - skriv flere store artikler om nogle af jeres hotte emner. Selvom jeres nyhedsservice sommetider og ofte er "news light" ville det ikke skade, at man kunne komme mere i dybden med nogle emner.
- Lav mere bruger-interaktivitet(evt. polls, gemte nyheder, gemte kommentarer, foretrukne nyheder, foretrukne RRS-feeds)
- Overvej visse reklame-placeringer og hvor meget interaktivitet der skal tilknyttes(lyd, lys og reklamer der bliver større og fylder jeres oversigt når man "rør" dem)
- Overvej at droppe nogle af tekst-reklamer fra Google - det er ikke så pænt
- Evt. strømlining af design-fladen så man ikke nødvendigvis skal se på en masse rode-kasser, som man ikke bruger. Jeg ved godt, at dette er ret vanskeligt og kræver sær-tilpasninger og bruger-understøttelse, og uden tvivl en redesign af dele af jeres platform, og det er sku nok ikke rentabelt.
- Få nogle design-idéer til "Danmarks bedste IT-nyhedssite" - jeres side er pænt nok som det er, men jeg synes ikke det signalere noget så "stort".

Om det her

Disse ting er selvfølgelig forslag "at a glance". Jeg har ikke gennem analyseret hele jeres platform, da det jo er et decideret og ret omfattende arbejde, men vil selvfølgelig gerne hjælpe mit yndlings IT-nyhedssite. Disse forslag er ad hoc ud af posen, og visse er bagateller mere end det er kritiske ting.


Nu tror jeg vist også hellere jeg må passe mit arbejde

Ha' en god dag på redaktionen! Håber I kan bruge mine forslag. Jeg elsker at lave optimering, og synes det er ret spændende Hvis jeg havde mere tid til det, ville jeg gerne konkretisere og sortere i mine egne indspark, men det vil jeg lade jer om

Mvh
Martin Knudsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere