Klumme: Linux er noget lort!

Det meste teknologi er fortsat mest interessant for dem, der interesserer sig for selve teknologierne frem for de ting, som teknologierne skulle kunne hjælpe os alle med, mener klummeskriver Mikkel DeMib Svendsen.

Jeg ved godt, at jeg langt fra er den første - og med garanti ikke bliver den sidste, der råber op om større fokus på bruger-venlighed og -brugbarhed, men jeg synes bare stadig der er så uendeligt langt igen inden vi nærmer os det niveau, som nogle øjensynligt tror vi allerede er på.

Faktum er, at langt det meste "smarte" teknologi i dag først og fremmest er interessant for nørderne - dem som synes teknologien i sig selv er smadder spændende. Sådan er jeg også selv ind imellem - så det handler ikke om at pege fingre ad alle mulige andre. Du er sikkert også selv lidt en nørd - det er de fleste læsere af Comon

Et af de store problemer jeg oplever er, den fundamentalt forskellige opfattelse af, hvad brugervenlighed er, blandt de fleste nørder og så den øvrige - almindelige gennemsnitlige, befolkning.

Og det er her Linux kommer ind i billedet, som et eksempel på problematikken.

Når det handler om operativsystemer, hardware og den slags, så er jeg personligt ingen nørd. Tværtimod. Jeg synes egentligt bare det er sådan noget irriterende "infrastruktur", som bare skal fungere. Det interesserer mig overhovedet ikke i sig selv. Jo mindre jeg skal sætte mig ind i for at min hardware og operativsystem kører jo bedre synes jeg det er. Og når det ikke virker må jeg ringe til en ven. Jo mere tid jeg skal bruge på at forstå et operativsystem, jo dårligere er det for mig

Operativsystem-nørderne fortæller mig at Linux er et fantastisk operativsystem og påstår endda at det er let at bruge i dag. Det er nok bare mig der ikke er så kvik så, for selv efter mange forsøg gennem tiden, har jeg aldrig kunne finde ud af at bruge Linux til ret meget i praksis. Jeg føler mig virkelig dum foran Linux maskine og er der noget de færreste bryder sig om - inklusiv undertegnede, så er det at føle sig dum (berettiget eller ej). Så hellere leve med et andet operativsystem, som operativsystem-nørderne ganske vist siger ikke er ligeså godt, men som i det mindste ikke får mig til at føle mig helt så dum.

Nørderne kan argumentere ligeså længe de vil - men indtil videre er det et faktum for mig og rigtig mange andre, at Linux er meget sværere tilgængeligt end Windows og Mac OS. Det er meget muligt, at Linux er rigtig godt - det skal jeg bestemt ikke forsøge at nægte, men jeg interesserer mig så uendeligt lidt for operativsystemer, at mit valg falder, der hvor det er lettest for mig. Det der er lettest er bedst for mig.

Det har vi i øvrigt set meget tydeligt på musikmarkedet. MP3 er et markant dårligere format end CD'ens 16 bit 44,1 khz WAV filer, og endnu ringere end 24 bit DVD Audio skiver, men MP3 er meget lettere og mere fleksibelt at have med at gøre end CD'er, og derfor er folk i høj grad gået over til det. CD'ere er objektivt bedre - men MP3'ere er mere brugbare.

Men tilbage til Linux ...
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at det var anderledes - at Linux var langt lettere at gå til, og at programmer generelt var bedre kompatible på tværs af operativsystemer. Jeg bryder mig lige så lidt om Microsofts de facto monopol på operativsystemmarkedet, som alle andre monopoler. Apples generelle lukkethed og ensidighed er ikke meget bedre. Men det her handler slet ikke så meget om mig eller Linux - det skal mere ses, som et forsøg på en eksemplificering af teknologiens udfordringer og mangler - sådan generelt.

For som sagt handler det her jo langt fra kun om Linux. Det er blot et godt eksempel. Faktisk synes jeg, at der er ekstrem meget af den teknologi og de internettjenester, der dukker op, som lider under at være for ringe til, at almindelige mennesker gider, at bruge det på sigt. Og mange af dem de kan bruge - er fuldkommen ligegyldige gadgets, der på ingen måde kan siges, at gøre almindelige menneskers liv og hverdag bedre.

Og her dukker en anden problematik op, som ses forskelligt på af nørder og almindelige mennesker. Lad mig bruge Microsofts Mediacenter som eksempel.

Jeg købte et Mediacenter til mit kontor sidste år. Jeg havde også overvejet at få et nede i den private stue, men den tanke har jeg opgivet. På trods af, at Medicenter netop er lavet til almindelige mennesker er det langt fra godt nok til det i dag. Min kone og børn ville aldrig få det til at virke. Ikke ret lang tid ad gangen, i hvert fald. For det er simpelt hen for ustabilt. Og hver gang det går ned eller går dødt, så skal man lige vide hvordan man reder det. Jeg er så lige nørd nok til at kunne det - men min kone og børn er ikke, så de finder aldrig ud af det.

Hvis biler var ligeså ustabile som computere, så ville de aldrig få lov at køre på vejene!

Det er faktisk utroligt, så meget crap vi finder os i, når bare vi kalder det "teknologi". Vi ville ikke, som forbrugere, finde os i samme grad af fejl på nogen som helst andre produkter end netop teknologi. Forestil dig en bil der pludselig, og uden synlig grund, stoppede lige så ofte som mange computere gør. Det ville ingen acceptere. Og vi ville ikke affinde os med en forklaring om, at det skam ikke var bilen der var noget galt med, men benzinstationens benzin, eller dæk-leverandørens dæk eller, eller noget helt femte ...

Nogle vil så påstå, at man slet ikke kan lave computere og højteknologi ligeså stabilt som "simple" produkter som biler, huse, både, cykler, køleskabe og meget andet. Det mener jeg er helt forkert.

Der findes masser af teknologi, som udvikles med en ekstrem lille fejltolerance. Det nytter f.eks. ikke noget at en pacemaker kun har 99,99% oppetid - så vil patenten stadig dø flere timer om året! En pacemaker skal fungerer hele tiden - og det gør de da vist stort set også, så vidt jeg forstår. Og der er mange andre teknologiske løsninger rundt omkring med tilsvarende lave fejltolerancer. Så det kan godt laves. Jeg ved da godt, at det må koste mange flere resurser, at lave teknologi med så lave fejltolerancer, men personligt ville jeg altså gerne betale en meget høj merpris for en kontor PC, der kørte ligeså stabilt som en pacemaker!

Der er lang vej igen før det meste teknologi er lige så stabilt, velfungerende, let at bruge og brugbart, som de fleste andre produkter vi omgiver os med. Men det er på mange måder også forståeligt nok. Teknologiens verden, i bred forstand, stadig en ung industri.

Jeg er sikker på det kommer og jeg er sikker på, at de producenter der formår at løfte deres spændende teknologi fra gadgets til rigtig brugbare "værktøjer", gøre dem ægte brugervenlige og frem for alt meget, meget mere stabile end nu, de vil vinde kunderne i det lange løb.


© 2008, Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen er kreativ direktør i deMib.com
www.demib.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere