Klumme: Jeg hader januar - og listepriser

Hvorfor er det langt dyrere at købe IT i januar end i december, spørger ComONs nye klummeskriver, IT-direktør Per Palmkvist Knudsen, JP/Politikens Hus A/S.

Måske er det min fremskredne alder. Måske er det den globale opvarmning. Under alle omstændigheder får jeg sværere og sværere ved at komme gennem januar.

Januar er lige så mørk og regnfuld som december. Men modsat december, så er der ingen formildende omstændigheder. Der er ingen julelys, ingen sulemad, ingen konfekt og ingen gaver. Der er alt for mange kilo på kroppen, og alt for få penge på kontoen.

Den måned burde afskaffes!

Som IT-chef i en stor koncern er billedet endnu mere dystert. Samtlige store og små IT-virksomheder vil tilsyneladende have ordrer på plads med os inden nytår. Af hensyn til årsregnskabet - og provisionen - holdes der derfor mange møder. Og gives store rabatter. Den største, jeg accepterede i december, var på 58%. Fra en stor og velanskreven leverandør.

Derfor gik hele december med møder med leverandører. Spændende og konstruktivt.

Nu mærker jeg den store forandring. Siden 31/12 har jeg ikke hørt noget som helst fra nogen af dem . Den manglende interesse for vores virksomhed i januar sætter jo et kedeligt perspektiv på den store opmærksomhed i december. Men jeg hører jo nok fra dem igen. Når første kvartal skal afsluttes.

Roen giver mig tid til følgende eftertanke: Hvis jeg får 58% i december, hvad får jeg så i de andre måneder?

Så kære læser:
Hvis du er IT-sælger: Giv mig opmærksomhed og gode priser hele året. Så bliver januar - og december - lettere for mig at komme igennem.
Hvis du er IT-køber: Rabat er ikke - alene - en by i Afrika. Rabatter er også i midten af brede motorveje. Eller sagt på en anden måde: Rabatter på 58% er sjældne. Men rabatter på 30-40% er helt almindelige, hvis du kommer med en stor ordre. Hvis din leverandør ikke har monopol. Monopoler kan være svært at gøre noget ved. Men du kan pulje indkøb med andre. Eller samle dine bestillinger til års- eller kvartalsafslutningerne.

Inspireret af Marcus Porcius Cato, den Ældre vil jeg tilføje: Listepriser og januar skal ødelægges!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere