Fejl i den digitale signaturs aktiveringsmails

Hvis man er for langsom til at aktivere sin nye digitale signatur, så modtager man forkerte phishing-advarsler. Problemet skyldes et levn fra den gang TDC administrerede den digitale signatur.

Mange danskere har i de seneste dage bestilt en digital signatur for at skaffe sig sikker adgang til årsopgørelser på nettet. Men i nogen tilfælde fremstår adgangen absolut ikke sikker.

DanID, der administrerer den digitale signatur, har i de seneste dage haft ængstelige kunder i røret, der ikke forstår, at deres computer advarer dem mod at aktivere det modtagne certifikat.

Computerens browser fortæller, at den fremsendte signatur har en ssl-fejl. Browseren advarer mod, at man er på vej til at blive omdirigeret til et andet domæne, end det certifikatet er forbundet med. På samme måde som browsere advarer mod phishing-forsøg.

Men der er ikke tale om phishing-forsøg.

Fejlen ligger udelukkende i de påmindelses-mails, som DanID udsender, hvis brugerne ikke aktiverer signaturen lige efter modtagelsen.
Indholdet i den pågældende reminder-mail er et levn fra tiden, hvor TDC stod for den digitale signatur og der henvises derfor til et "forkert" domæne.

Jette Knudsen, der er kommunikationschef hos DanID, beklager fejlen og den forvirring det medfører. Hun kan godt se det problematiske i, at man skal opfordre brugerne til at ignorere den pågældende advarsel. Men det er trods alt DanIDs opfordring til brugere, der bliver mødt af problemet.

Hun forventer at fejlen er rettet mellem syv og 14 dage.

»Men indrømmet. Det er ikke så elegant, som det kunne være,« siger pressechefen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere