Artikel top billede

Trådløst internet har fået luft under vingerne

Lufthansa melder om stor interesse for trådløst internet på sine langdistance-fly.

I starten af december gik Lufthansa i luften med et nyt tilbud om hurtigt trådløst internet på udvalgte transatlantiske ruter. Nu er den gratis introduktionsfase afsluttet og Lufthansa har gjort status. Projektet betegnes som en succes. I gennemsnit bliver der downloadet 2,35 GB og uploadet 250 MB pr. flyvning. Lufthansa fortæller ikke, hvor mange passagerer der i gennemsnit bruger servicen, men der er store forventninger til Flynet.

I løbet af det kommende år skal det nødvendige udstyr installeres på stort set alle selskabets langdistancefly. Den tyske flygigant har indgået en aftale med Panasonic Avionics om det nye system, der skulle være det første af sin art i verden. Teleselskabet Deutsche Telekom leverer internet-forbindelsen over skyerne.

Allerede i 2004 startede Lufthansa sit første pilotprojekt sammen med Boeing, Connexion, hvor de flyrejsende kunne surfe på nettet ombord. Men Boeing fandt aldrig en fungerende forretningsmodel for sin mobile internet-tjeneste og den blev opgivet i 2006.

Det var en stor fiasko for Lufthansa, som allerede havde ombygget 69 af sine fly med Connexion-udstyr.

Nu forsøger Lufthansa så igen med en kombination af satellit-antenner og trådløse basisstationer i flyets kabine.

Flynet tilbyder en maksimal download-hastighed på 10 megabit i sekundet og 500 kbit/s upload. Det koster 20 euro for en FlyNet-dagsbillet eller 11 euro for en time. Man kan også købe 10 minutter for 1,80 euro.

Hvis man køber en dagsbillet, kan man også bruge den i lufthavnen, hvis den er udstyret med hotspots fra Deutsche Telekom.

Panasonic Avionics har også udviklet et system som gør det muligt at tilbyde mobiltelefoni i flyet, men det vil Lufthansa indtil videre ikke tilbyde. Det er heller ikke tilladt at bruge ip-telefoni – flyselskabet mener, at det vil forstyrre andre rejsende.

På et senere tidspunkt bliver det til gengæld muligt at sende og modtage sms-beskeder med mobilen.

Den kommercielle fase, hvor de rejsende skal betale for adgang, startede i denne måned og Lufthansa fortæller at interessen fra de flyrejsende er den samme som under den gratis introduktionsperiode.

Det norske lavprisselskab Norwegian har også lanceret trådløst internet ombord på sine flyvninger. Indtil videre er det trådløse internet dog kun installeret på to fly, men det skal udvides til 40 fly i løbet af de næste to år. I resten af 2011 er det gratis at bruge det trådløse net hos Norwegian.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis