Nu kan man undgå at komme en ny cd'er i afspilleren hvergang man vil høre en nyt stykke musik. Sony lancerer en harddisk-afspiller, der optager cd'erne efterhånden som man hører dem, så det kun er nødvendigt at komme cd'en i én gang.
Sony HAR-D1000 er Sonys første harddiskbaserede lydoptager, der er rettet mod det private marked. Maskinen har en kapacitet på 500 CD'er. Samtidig er HAR-D1000 udstyret med en række værktøjer til registrering af numre og albums, så man hurtigt kan finde den rigtige skæring.
Oplysninger om de enkelte numre overføres automatisk under afspilningen, så der normalt ikke ligger noget særligt arbejde i at lægge musikken ind. Indspilningskvaliteten er i Atrac3 LP2 format. Ønskes en hurtig indspilning til disken kan afspilleren i øvrigt indstilles til at overspille med dobbelt hastighed.
Betjeningen minder om den, man kender fra MiniDisc optagere, og er baseret på menubaserede drejehjul, der gør det enkelt at finde rundt i samlingen samt bevæge sig rundt i de forskellige menuer.
For pc-ejere udvides rækken af muligheder yderligere i kraft af et medfølgende Sony PC Link sæt. Den medfølgende software "M-Crew" gør det muligt at redigere i musikken samt at overflytte musik mellem enhederne.
HAR-D1000 kommer i handelen omkring den første marts.