Det vil McCain på IT - muligvis, måske

John McCains yndlings-gadget er hans Motorola Razr, og det er stort set det eneste konkrete svar han vil give om USA i den digitale tidsalder.

Mens Barack Obama resume af hans planer for et digitalt amerika fylder ni tætskrevne sider, så har John McCain ikke helt nået at gennemtænke, hvilken indflydelse internettets revolution af verden skal have på den amerikanske lovgivning. I et interview med Cnet lykkedes det stort set ikke republikanernes præsidentkandidat at give et eneste konkret og forpligtigende svar.

For eksempel kunne han "måske muligvis" overveje at give amnesti til de teleselskaber, der ulovligt har videregivet kundernes private oplysninger til NSA: "Men teleselskaberne skal ikke se det som en blåstempling af deres handlinger. Der skal også være høringer, der finder ud af, hvad som skete, og vi skal sikre at optegnelser over amerikanernes privatliv ikke bliver brugt på samme måde igen," siger han.

Spurgt om USA skal indføre en logning af al telekommunikation, som man kender fra EU, blandt andet Danmark, svarer John McCain.

(forkortet red.) "Jeg fortsætter med at analysere lovgivningen og problemstillingen. Mange er skeptiske overfor forslaget, men der er også mange, der bifalder det. For eksempel er Centret for forsvundne børn glade for ideen. Jeg forstår begge perspektiver på sagen og ser frem til at studere det mere indgående, og vælge den bedste vej frem".

Barack Obamas svar til samme spørgsmål var: "Nej".

På spørgsmålet om hvorvidt amerikanerne skal have lov at tage en backup af film, musik og spil som de har købt og betalt, svarer John McCain:

»Internettet og digital teknologi har givet udstrakt adgang til enorme mængder af information. Det har på sin side gjort det nødvendigt at opdatere vores copyright-lovgivning i 1998 for at beskytte rettighederne for copyright-indehavere og holde trit med de teknologiske fremskridt, der karakteriserer den digtale tidsalder.
Digitalisering af handel, uddannelse, underholdning, og en lang række andre online-applikationer gør at internationale ophavsret-aftaler skal vedligeholdes og opdateres og samtidig beskytte ophavsretten.
Jeg tror nu, som jeg gjorde tidligere, at viden og idéer er centrale dele af, hvad der gør den amerikanske økonomi produktiv og konkurrencedygtig. Det er afgørende, at denne intellektuelle ejendom beskyttes og forsvares. Men vi må sikre, at en sådan beskyttelse aldrig er så besværlig, så den kvæler den innovation, den stræber efter at bevare.«

Til sammenligning svarede Barack Obama, at han umiddelbart vil støtte retten til at tage en enkelt backup, og at ophavsretslovene skal være fair overfor forbrugerne.

Du kan læse John McCains konkrete forslag her og hele interviewet med Cnet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere