Den tidligere ankermand på TV-Avisen, Morten Løkkegaard, bliver nu medlem af bestyrelsen i den københavnske it-virksomhed Tech Transfer Office. Det skriver Ekstra Bladet.
Tech Transfer Office har specialiseret sig i at kommercialisere nye opfindelser og at bygge bro mellem universiteter og virksomheder.
40-årige Løkkegaard forlod DR sidste efterår for at finde nye udfordringer. Siden da er han blevet ansat som kommunikationsrådgiver i pr-bureauet Jøp, Ove & Myrthu, og i øjeblikket kan han ses som vært i reality-showet "Viva Las Vegas" på Kanal 5.