Dansk software skal visualisere gigantisk vindmøllepark

I England raser en heftig debat om anlæggelsen af en vindmøllepark på øen Lewis på De Ydre Hebrider. Et dansk visualiseringsprogram spiller en central rolle i debatten.

Det danskudviklede visualiseringsværktøj Topos bruges til at give politikere og befolkningen i England et nøjagtigt billede af et omdiskuteret vindmølleprojekt på øen Lewis på De Ydre Hebrider. Efter planen skal Lewis Windfarm Project bestå af 181 møller med en højde på 140 meter, og anlægget bliver dermed et af verdens største på land.

Lige nu raser en heftig debat om projektet, der netop er blevet godkendt på lokalpolitisk niveau. Det bliver dog sandsynligvis det skotske parlament, der skal træffe den endelige afgørelse om realiseringen af Lewis Windfarm Project. Og her spiller det danske program fra den lille it-virksomhed 43D en central rolle.

Programmet Topos bruges til at modellere både landskabet og den planlagte konstruktion. I tilfældet Lewis drejer det sig om et område på 40 x 50 km.

»Modellens interaktivitet er brugt til at at give publikum mulighed at vurdere, hvordan møllerne og de tilhørende kontrolcentre og el-ledninger spiller ind på omgivelserne. F.eks. har befolkningen på Lewis kunnet se, præcis hvordan møllerne tager sig ud set fra deres hus eller landsby. Og man har kunnet vurdere parkens påvirkning af landskabet set fra en række landemærker i området. Modellen er blevet vist ved en række debatmøder og kan nu ses på Lewis Windfarm Projects kontor i Stornoway,« siger Preben Holst Mogensen fra 43D.

Anlægget har et budget på over 4 mia. kr. og bag byggeprojektet står engelske AMEC, mens Siemens Danmark skal levere vindmøllerne.

»Når projektet vises i bl.a. skotsk STV og BBC er det 43D's visualisering der bruges. Vi er glade for at kunne levere et visualiseringsværktøj, der meget præcist kan demonstrere den kommende vindmøllepark. Dermed har vi været med til at give et nøgternt og reelt grundlag at diskutere projektet på,« siger Preben Holst Mogensen.

43D er udsprunget af forskningsmiljøet på Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, og ligger i IT-byen Katrinebjerg. Ejerkredsen omfatter danske og engelske it-forskere og landskabsarkitekter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere