Hvis man drømmer om en superbil fra Koenigsegg, men ikke har pengene, kan man nu købe en bærbar fra den svenske bilproducent.
Dermed bliver der konkurrence til Acer, der indtil har den eneste bil-brandede bærbare computer på markedet - Acer Ferrari.
Koenigsegg lancerer to modeller. "Ghost" er topmodellen, og den sælges kun til folk der i forvejen ejer en Koenigsegg-bil. For almindelige dødelige der ikke har råd til at ofre millioner på et nyt køretøj, findes lillebroren "CCR", som sælges til alle.
Begge maskiner er baseret på Centrino-platformen fra Intel, og byder dermed på lang batteritid og trådløst netværk. CCR har en 2,23 Mhz processor, og vejer 2,75 kilo. Prisen er sat til den nette sum af 21.249 svenske kroner inklusive moms.