Onsdag dømte Vestre Landsret et webkamera på Læsø til at være ulovlig overvågning.
Selv om det på papiret lyder vanvittigt, at man ikke kan sætte et webkamera op, for at vise trafikken på Rådhuspladsen, torvet i Svendborg eller havnen på Læsø, så er dommen på sin plads.
Bare fordi man kan, er ikke ensbetydende med at man skal. Bare fordi man teknologisk set er i stand til at transmittere live-billeder ud på internettet, er det ikke ensbetydende med at man for enhver pris skal gøre det.
Man bør stadig kunne færdes frit i samfundet uden at skulle frygte for overvågning på gader og stræder. Overvågningssamfundet, som George Orwell beskrev det i klassikeren 1984, bør stadig begrænse sig til en fjern fremtidsillusion.
Det mener ComON.