Tele2: TDC-svar bekræfter mistanke

Ordkrigen mellem Tele2 og TDC om hvornår Tele2 burde have haft besked om en prisnedsættelse fortsætter. TDC mener ikke Tele2 har noget at komme efter. Det svar ser Tele2 som en bekræftelse på at TDC blander sine kasketter sammen.

Teleselskaberne TDC og Tele2 fortsætter den verbale nævekamp i kølvandet på at TDC i sidste uge fortalte sine egne privatkunder om prisnedsættelse på den såkaldte bærelinje flere timer før engroskunder som Tele2 fik besked. En sag som Tele2 har klaget over til Telestyrelsen.

Det fik i går TDC til at svare at Tele2 ikke havde noget at komme efter. Nu svarer Tele2 igen.

»At vi ikke har noget at komme efter, bliver vi lidt forvirrede over. Det bekræfter blot vores mistanke om at TDC ikke holder sin engrosforretning godt nok adskilt fra den øvrige forretning,« siger Tele2's regulatoriske chef Jens Breüner.

Sagen er kort fortalt den at TDC ejer de fysiske telelinjer, kaldet den rå kobber, og sælger gennem selskabet TDC Branchesalg adgang til linjerne til TDC's andre forretninger som TDC Privat og TDC Erhverv. Men TDC Branchesalg har også Tele2, Cybercity eller hvem der ellers måtte ønske at levere telefoni til danskerne via den rå kobber som kunder.

Og der hvor Tele2 mener at kæden er hoppet af i den aktuelle sag, er ved at TDC Branchesalg gav kunden TDC Privat besked om prissænkningen knap en uge før andre branchesalgskunder. Dermed kunne TDC Privat fortælle sine kunder degode nyheder før Tele2 overhovedet fik besked.

Vicedirektør Ole Hvelplund fra TDC Branchesalg fortalte mandag til ComON at det ganske enkelt skyldtes en intern kommunikationsbrist. Den forklaring gav Tele2 ikke meget for, og klagede til Telestyrelsen. Ifølge Teleloven er TDC Branchesalg forpligtiget til at behandle alle sine kunder ens, påpeger Tele2.

Det afviste TDC dog i går torsdag.

»Tele2 har ikke krav på besked på et særligt tidspunkt,« sagde Ole Hvelplund.

Den udmelding skaber forvirring hos Tele2. For hvis de ikke har krav på at få besked på et særligt tidspunkt, hvorfor siger TDC så at der er sket et kommunikationsbrist.

Telestyrelsen behandler nu Tele2's klage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere