Danmark går fri af farlig virus

Danmark er gået fri af den farlige Blackworm-virus, der slår til i dag. Det er vurderingen fra tre it-sikkerhedseksperter, som ComON har talt med. Virussen sletter alle word- og excel-filer.

Den farlige Blackworm-virus, der slår til over hele verden i dag, har endnu ikke ramt nogen danske computere. Det fortæller tre it-sikkerhedseksperter, som ComON har talt med.

»Vi har endnu ikke registreret nogen ramte danskere,« siger it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra det danske it-sikkerhedshus CSIS. Sikkerhedshuset har dog modtaget en rapport om, at et amerikansk firma er blevet ramt.

Virussen er farlig, fordi den smadrer og overskriver alle word- og excel-filer. Derefter overskriver virussen dokumenterne, så de er umulige at gendanne.

Blackworm smadrer også antivirus-programmer. Virussen har spredt sig via mails med vedhæftede filer, som lokker med porno.

Sikkerhedsfirmaet DK-Cert har heller ikke fået nogen henvendelser omkring virussen.

»Vi har cirka 200.000-300.000 brugere. I går opdagede vi, at seks af vores brugere var ramt. Derfor ringede vi til dem, så de fik det ordnet. Det ser ud som om, at Danmark går fri af at blive ramt. Så vi kan tage det helt roligt,« siger sikerhedsekspert Preben Andersen fra DK-Cert.

Samme melding møder man hos sikkerhedsfirmaet Fort Consult.

»Vi har ikke mærket noget til virussen endnu. Vi burde have set den i Asien nu, fordi den kører på lokal-tid,« siger sikkerhedsekspert Ulf Munkedal fra Fort Consult.

Det er dog muligt at nogle private vil blive ramt af Blackworm, når de åbner deres hjemmecomputer senere i dag. Hvis man er blevet ramt af Blackworm, så bør man genindstallere sin pc.

»Jeg ville ikke råde folk til at rode manuelt med det. Der er for stor en stor risiko for, at man ikke får fjernet hele virussen. Man bør genindstallere det hele, få opdateret sit antivirus-program og håbe på, at man har lavet backup,« fortæller Ulf Munkedal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere