Adobe sluger dansk virksomhed

Århus-virksomheden YaWah er blevet købt af giganten Adobe.

Software-giganten Adobe Systems vokser sig endnu større med købet af en dansk virksomhed.

Det er århusianske YaWah, der nu er en del af Adobe-familien. YaWah er bedst kendt for billedserveren eRez.

eRez er en billedserver, som gør det muligt at arbejde med digitale billedoriginaler og bruge en enkelt fil som udgangspunkt for internet, tryk, præsentationer og mange andre anvendelsesområder.

Direktør Kristian Døssing Ottosen stiftede selskabet i 2001. I dag er der fem mand på kontoret i Egå. Han tøvede ikke over Adobe-tilbuddet.

»Jeg syntes, det var et rigtig spændende tilbud, der jo betyder, at vi kommer ind under vingerne hos Adobe, som står for noget af det ypperste inden for billedbehandling. Og så tordner de jo også frem online.
Det var en effektiv måde for et lille firma som vores at vokse sig stor på kort tid,« siger Kristian Døssing Ottosen til ComON.

Adobe har ikke offentliggjort prisen på sin jyske erhvervelse. Og Ottosen holder også tæt ifølge aftalen. Men der er begejstring at spore i hans stemme.

»Jeg er en glad og tilfreds mand. Jeg synes, det var en meget fair pris, vi blev enige om,« siger han uden at blive mere specifik.

Opkøbet skal være med til at styrke Adobes medieplatform Scene7 i Europa.

»YaWah har udviklet et fantastisk produkt med en stabil base af brugere og partnere. Som en del af Scene7 bliver YaWahs markedsforståelse og teknologi en stærk støtte for europæiske virksomheder, som kan få direkte adgang til streamede services og engagerende weboplevelser,« siger Doug Mack, vice president og chef for Consumer and Hosted Solutions hos Adobe.

Scene7 bruges blandt andet af virksomheder til at visualisere produkter på nettet for eksempel i forbindelse med e-handel.

YaWah har tidligere gjort opmærksom på sig selv ved at
levere billeder til Nasa.

Direktøren og samtlige ansatte fortsætter under den nye arbejdsgiver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere