Nyheds-Index, der blev startet i efteråret 1997, er en praktisk guide til nyheder på nettet, men tjenesten satser nu på at blive en portal med lanceringen af en række nye underkategorier. Internet-firmaet Investguide fortæller, at Nyheds-Index skal være Internettets foretrukne startside med fokus på formidling af nyheder. Tjenesten skal fremstå som en kvalitetsguide, der kun henviser til de bedste danske hjemmesider.
Firmaet fortæller, at der er over 5.000 besøgende om dagen og 500.000 sideeksponeringer om måneden på Nyheds-Index. Internet-guiden findes på adressen http://www.ni.dk.