Om ti år kan du måske få en computerchip implanteret i hjernen, som sørger for at du kan styre computeren, mobiltelefonen og andre elektroniske apparater alene med tankens kraft. Forskere hos Intel i Pittsburgh arbejder på at udvikle en sensor, der kan omforme hjernebølger til styresignaler som skal erstatte tastatur og mus. Det skriver Computerworld USA. Inden 2020 skulle det være muligt at få en sådan styrechip implanteret i hjernen. Det lyder måske ubehageligt, men bare tænk på fordelene ved at kunne styre computeren alene med dine tanker.
"Hvis du havde fortalt folk for 20 år siden, at de ville komme til at bære computere rundt hele tiden, så ville de have sagt: "Nej, det vil jeg ikke. Det har jeg ikke brug for". Nu kan du ikke få dem til at stoppe," siger Intel-chefforsker Andrew Chien.
Han mener at det er realistisk, at computerbrugere allerede om få år vil gå rundt med sensor-chips implanteret i hjernen. De vil så kunne surfe på nettet med tankens kraft.
I øjeblikket arbejder Intel-forskerne med at afkode hjernens aktivitet. De bruger MRI-scannere til at følge med i, hvordan aktiviteten i hjernen ændrer sig alt efter, hvilket ord eller billede folk tænker på.
Ifølge forskerne ser mønsteret ens ud, når forskellige folk tænker på det samme ord. Hvis to mennesker f.eks. tænker på ordet bjørn, så vil det samme mønster dukke op i deres hjerne-aktivitet. Og det kan bruges til at registrere aktiviteten med en sensor, som så reagerer med et bestemt styresignal til computeren. Hvis brugeren tænker "slet dokument", så bliver filen f.eks. slettet.
Men forskerne er endnu ikke nået til det punkt, hvor det er muligt at registrere hvad forsøgspersonerne tænker ord for ord, så man f.eks. mentalt kan "skrive et brev" uden at røre tasterne.
Når først denne kortlægning af hjernens aktivitet er på plads, så er det næste skridt at udvikle en lille chip der kan implanteres i hjernen.
Intel er ikke de eneste, der arbejder på at udvikle denne form for menneske-maskin-interface. Japanske forskere har brugt en abehjerne til at styre en menneskelignende robot. En amerikansk forsker har bygget en robot som styrer med signaler fra en insekthjerne.
I Danmark arbejder forskere på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi ved Aalborg Universitet med at udvikle teknologier, der kan styres ved tankens kraft. Her er der primære målgruppe dog ikke den almindelige computerbruger, som er træt af sit tastatur og sin mus, men derimod personer med bevægelseshandicap, der har svært ved at betjene en almindelig computer.
"I princippet er det muligt at udvikle et system som det, de amerikanske forskere beskriver, og der er allerede eksempler på, at man har indopereret elektroder i folk. Men her er der tale om personer med meget alvorlige handicap - det såkaldte locked-in-syndrom. Jeg mener ikke det er seriøst at tale om, at indoperere chips i hjernen på raske mennesker - man behøver blot tænke på risikoen for infektioner," siger institutleder Kim Dremstrup fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi.
Forskerne på Aalborg Universitet arbejder med det såkaldte SSVEP-princip (Steady State Visual Evoked Potentials), hvor brugeren kan se et billede af tastaturet på skærmen og derefter skal fokusere på et enkelt tegn eller bogstav, hvorefter computeren selv finder ud af, hvilket symbol forsøgspersonen kigger på. Det fungerer ved, at hvert symbol blinker et bestemt antal gange i sekundet, og disse impulser kan så aflæses i hjernebarken. Men hastigheden er indtil videre begrænset til maksimalt 20 tegn i minuttet - så det kan ikke slå det almindelige tastatur.
"Det er også en etisk diskussion, hvor man skal trække grænsen mellem at rekonstruere de færdigheder, som en person har mistet, og så muligheden for at forbedre mennesket. Vi vil hjælpe personer med alvorlige handicap, men det er ikke vores ambition at skabe et super-menneske. Det er også mulighed for, at hørehæmmede kan få et cocklear implantat, men betyder det, at de skal super-hørelse? Vi kan også forbedre synet med en chip, og hvorfor så ikke give folk infrarødt nattesyn med det samme?. Her bliver man nødt til at finde en etisk grænse," siger Kim Dremstrup.
De danske forskere bruger udvendige elektroder til at aflæse signalerne i hjernen - her er der indtil videre ingen planer om at implantere computerchips i hovedet på folk. Selvom de danske forskere fokuserer på handicappede, er der mange andre anvendelsesmuligheder. Selv militæret er interesseret. Faktisk startede hele Brain Computer Interface forskningsområdet i 1970'erene som et militært projekt, der skulle give piloter større handlefrihed i cockpittet.
