Antipiratfirma oversvømmer torrentnetværk

Det amerikanske antipiratfirma Media Defender er i gang igen.

Media Defender, kendt bedst for deres forsøg på at høste ip-adresser på fildelere ved hjælp af deres eget fildelingssite, er i gang igen, denne gang med en BitTorrent-klient ved navn ZipTorrent.

Eller det mente mange brugere af de populære torrent-netværk. Om ZipTorrent findes i virkeligheden er genstand for nogen debat på TorrentFreak, et nyhedssite for torrentbrugerne. Men hvad der er klart er, at Media Defender bruger deres trick med at oversvømme torrentnetværkene, en strategi de åbent bekender. Det nye er, at de kommer fra adresser, hvor klienten er opgivet som ZipTorrent. Hvis et sådant program da findes. En liste over de ip-adresser firmaet bruger er allerede kendt og cirkulerer på nyhedssider og fora.

Hjemmesiden ZipTorrent.com er dog registreret, og der kaldes programmet den mest effektive BitTorrent-klient nogensinde. Snapshottet i Googles cache er fra 10. juli. Alt indhold fra siden er nemlig for længst væk, og informationerne i Whois-databasen er ændret i dag, 17. juli. Der står registranten som Godaddy.com, et firma, der specialiserer sig i domæne-registreringer.

I det hele taget lader det ikke til at være let at være Media Defender. For to uger siden blev deres miivi.com-side opdaget og lukket, derefter lukkede også The Pirate Bay for det varme vand.

Så sent som sidste uge købte Media Defender det eftertragtede P2P.net-domæne. Hvad end planerne var, blev det hurtigt opdaget og Media Defender endte med at pege domænet først på Google, derefter på en artikel om salget af P2P.net inde på, ja netop, TorrentFreak.

Ved et tilfælde findes der faktisk et ZipTorrent-program i forvejen, som i følge Softpedia.com ikke er blevet opdateret siden 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere