Jonathan Zittrains bog: "The Future of the Internet - And How to Stop It" er et vægtigt bidrag til debatten om internettets fremtid.
I en gennemgang af forudsætningerne for nettets vækst til dets dominerende stilling i dag fremhæver han pc'en og internettet som frugtbare platforme, der muliggjorde udvikling og opfindelser fra både privatpersoner og små og store virksomheder.
IBM og andre mainframe-leverandører havde i starten søgt selv at levere alt programmel, og dernæst kom programmerne fra store virksomheder i nært samarbejde med hardware-leverandørerne. Med pc'en blev markedet åbnet for en ny og ubegrænset gruppe af kunder med nye behov, og ligeledes for en ny skare af programmører, både professionelle og mere hobby-prægede, der dog hurtigt kunne blive professionelle. Som et slående eksempel beskrives Trumpet Winsock, der gjorde det muligt at bruge en pc'en til opkald til internettet. Programmet blev skrevet af Peter Tattam, som var ansat ved psykologisk institut på Tasmaniens Universitet i 1993, og som siden udviklede en blomstrende international programmelvirksomhed.
Ligeledes var Compuserve og AOL samt teleselskabernes datanet lukkede net, hvor ejeren kontrollerede hvad og hvordan der skulle sendes. Med internettets filosofi om kun at transportere data uden prioritering og med en de-facto standardiseret protokol blev der skabt en frugtbar kommunikationsplatform, hvor brugerne kunne eksperimentere med nye ideer. Det ledte som bekendt til email, World Wide Web, eBay, Facebook og meget mere.
Men man kan ikke være bruger af internettet uden at mærke truslerne. Der er spam, virus og problemer med datasikkerhed, ophavsret og kriminelle. En uge efter man har købt en ny pc, eller måske allerede inden man har købt den, kan den meget let være inficeret med virus og måske være overtaget af et såkaldt botnet der udsender spam. Det anslås at omkring 10 procent af alle pc'ere er dele af et botnet.
Der er måske ikke så langt til, at de mere almindelige brugere vil foretrække at få leveret en færdig, lukket maskine, der kan gå på nettet og skrive breve, men som de ikke selv kan tilføje nye programmer, og som derfor også vil være virussikret. Så ville vi miste fornyelsen af PC-siden.
Eller hvad ville reaktionen fra virksomheder og offentlige instanser være, hvis der kom en virkelig effektiv og ondsindet virus, som slettede data på en betragtelig del af internettets maskiner? De kunne beslutte at vælge internettet fra og opbygge andre, lukkede net, hvorved alle ville miste den enkle og økonomiske totalløsning for kommunikation, som internettet giver.
Zittrain giver en grundig gennemgang af en af de mest forbløffende anvendelser af internettet, nemlig Wikipedia. Det er fantastisk, at det på fem år er lykkedes at skabe en encyklopædi skrevet af frivillige, som er af samme kvalitet som Encyclopaedia Britannica, der immervæk har 200 år på bagen, og som omsætter for tre milliarder kroner om året. Wikipedias koncept er forbløffende enkelt: alle kan bidrage, og alle kan deltage i diskussion og forbedring af artiklerne, og alle kan blive del af gruppen af administratorer, der håndterer problemer. Alle kan fjerne modifikationer, der indeholder fejlinformation eller reklamer. Resultatet er høj kvalitet.
Zittrains bud på løsninger
Fra 1980'erne fik vi billige computere, fra 1990'rene fik vi billige netværk og i det sidste tiår har vi fået billige sensorer, f.eks. videokameraer og maskiner, der læser rf-id mærker, dvs. små, meget billige radiosendere der kan indlejres i varer og i pas. Det betyder, at myndigheder, virksomheder og privatpersoner i hidtil uset grad kan overvåge andre. Et møde på en cafe er vel ikke hemmeligt, men det er alligevel et nyt perspektiv, at man pludselig kan finde sig selv på YouTube og dermed er synlig for hele verden. Skal myndighederne begrænse, hvad der er tilladt på nettet, eller skal vi bare vænne os til ikke at have noget privatliv længere?
Zittrains bud på at sikre et godt resultat er fortsat åbenhed, hvor man først løser problemerne, når de opstår. Et spændende eksempel er "One Laptop Per Child" projektet, hvor der skal distribueres 100 millioner basale bærbare, der koster omkring 100 dollars til børn i udviklingslandene. Det er svært at forudsige præcis, hvad maskinerne vil blive brugt til, men forudsætningerne er der for at det bliver ting, der netop er relevant og interessant for kommende generationer. Mere generelt appellerer Zittrain til at internettets brugere bliver net-borgere, som forstår og tager ansvar, ligesom de gør det i det almindelige samfund.
Zittrain er professor i USA og i UK, og som det sømmer sig for en fagbog er der fyldige noter og kildeangivelser. Bogen kan anbefales til alle der vil forstå, hvad internettet er, og hvad det kan bruges til, og den bør læses af dem, der har med telelovgivning og regulering at gøre. Bogen omhandler ikke tekniske detaljer og er i øvrigt velskrevet og letlæst, men den rummer alligevel meget nyt og mange interessante diskussioner selv for en person, der som undertegnede har levet med og af internettet i tyve år.
Forfatteren er fortaler for "Creative Commons" i stedet for almindelig Copyright, så bogen kan naturligvis enten købes i en boghandel eller downloades gratis fra www.jz.org.
___
Frode Greisen er gæsteanmelder på ComON.dk