Debitels IP-kunder mistede forbindelsen

Debitel IP har haft ustabile forbindelser siden torsdag på grund af en opdatering. Frem til i formiddag kunne der ikke foretages eksterne opkald. Nu skulle problemet være løst.

Erhvervs- og privat-kunder hos DebitelIP har i weekenden haft svært ved at komme i kontakt med omverdenen via ip-telefoni.

Siden torsdag og frem til tirsdag formiddag i dag har det kun været muligt at ringe internt på Debitel IPs net. Det skyldes uforudsete problemer i forbindelse med en opgradering til nyt hardware.

»I torsdags begyndte vi at udskifte vores gamle udgående gateway-server, som et led i at skifte til nyere it. I den forbindelse havde vi en gammel erhvervs-server stående, som pludselig fik sit eget liv. Det er bare sådan en ting, som man ikke kan forudse,« forklarer Frank Sørensen.

Problemet blev forværret af, at TDC i Herlev fredag havde fejl på sit net. Det gjorde retsøgningen kompleks. Da TDC fredag aften havde løst problemet på sit net, håbede man at alt var fryd og gammen, men da begyndte den interne serverfejl at give kvaler.

I skrivende stund har systemerne været stabile i en times tid, og Frank Sørensen regner med, at problemet nu er løst.

En ComON-læser, der også er kunde hos Debitel IP, mener at firmaet har været alt for langsom om at informere sine kunder om driftsforstyrrelserne.

»Det her er sådan en situation, som man kun kan beklage. Men det er et led i at flytte alle kunder over på en ny platform. Og jeg kan forsikre, at mine folk har været på sagen hele tiden,« siger Frank Sørensen, der nu vil sende sit mandskab til en velfortjent frokost og på en tidlig fyraften.

DebitelIP består af det tidligere GoIP. DebitelIP er nu ejet af Telia AB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere