Artikel top billede

Aalborg Zoo tester virtuel savanne

Studerende fra Aalborg Universitet har udviklet en virtuel savanne til Aalborg Zoo.

Aalborg Zoo har testet en virtuel savanne udviklet i samarbejde med medialogi-studerende fra Aalborg Universitet. Prototypen er en computerskabt udgave af den afrikanske natur, hvor zoo-gæsterne kan pege og klikke på dyr og planter, der bevæger sig rundt på en trykfølsom skærm.

Som led i testen er brugerne blevet bedt om at besvare en række spørgsmål, eksempelvis om hvilke af savannens sultne planteædere, der trods de lange torne kan slippe godt fra at spise akacietræets blade.

"Det er en form for underbevidst læring, hvor du observerer dig frem til svarene ved at følge med i det, der foregår på skærmen. I et spilagtigt miljø kan du lave nogle handlinger, hvor løverne for eksempel nedlægger et dyr. Når du så skal svare på, hvad løven spiser, véd du det, fordi du lige har set, at den har nedlagt en zebra," siger den 24-årige Søren Eskildsen, der er en af de studerende bag projektet.

Trods den skarpe konkurrence fra virkeligheden har der været stor interesse for at afprøve den teknologiske variant med iøjnefaldende 3D grafik. Egentlig havde de studerende stillet zoo en mere skrabet udgave i udsigt, men der gik ambitioner i at gøre det hele så flot som muligt.

"Man kunne godt lave en prototype, hvor der var gjort mindre ud af grafikken og oplevelsen, men det handler også om personlig stolthed. Vi kan ikke argumentere for, at man kan formidle viden på den her måde, hvis man ikke kan se, hvad det er for dyr, der bevæger sig rundt på skærmen. Når vi vil formidle viden via den visuelle kanal, skal dét brugerne ser på også være i orden," siger den 28-årige Kasper Rodil.

De medialogi-studerendes forberedende analyser viste, at teknikken alt for ofte er blevet gjort til det forfejlede omdrejningspunkt i udviklingen af infosystemer. Derfor har de haft fokus på, at den virtuelle savanne skal kunne bruges af ikke-nørder og seniorer, selv om den er spækket med teknologi og virkemidler fra computerspillenes verden.

"Der findes en del eksempler på, at man har indført meget dyre infostandere med en masse teknologi for teknologiens egen skyld, og så ender de med ikke at blive brugt. Vores system fokuserer først og fremmest på indholdet og brugernes behov, og i forhold til nogle af de ting, vi ellers arbejder med, er det her faktisk en ret lavteknologisk løsning, siger Kasper Rodil.

Hos Aalborg Zoo er man nu indstillet på at drøfte systemets fremtidsmuligheder, når de studerende har afsluttet deres projekt og eksamen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere