Artikel top billede

Intelligente bybusser giver sort skærm på tv'et

Smart minuttæller giver interferens på YouSees populære tv-kanaler.

Det er ganske smart, at københavnere, der står og venter på en A-bus fra Movia, kan se, hvor mange minutter der går, før bussen ankommer.

Teknikken, der gør det muligt at spore bussens placering, giver til gengæld sort skærm for en del tv-seere, der bor klods op ad busruten eller busstoppestederne. Det kunne ses for nyligt i et tv-indslag fra TV2 Lorry, hvor nogle beboere fra Nørrebro ikke kunne se X-faktor i fred, fordi bussen med minutters mellemrum kørte forbi.

Busserne er udstyret med Tetra-radioer, som sender over SINE-nettet, som Dansk Beredskabskommunikation står for. De sender i et kanalområde kaldet S30. Kabel-tv-selskabet YouSee lavede i december en kanalomlægning, hvor de placerede populære tv-kanaler som DR1, DR2 og TV2 i området. Også tegnsprogstolkede kanaler og DR Kultur ligger i området.

Nu melder YouSee, at kunderne skal løse problemet med den sorte skærm ved at sørge for en bedre afskærmning i kabler og stik. Det TDC-ejede selskab siger, at mange kunder bruger kabler og stik i en kvalitet, der er så dårlig, at æterbårne frekvenssignaler kan gå ind og forstyrre signalerne i kablerne.

I tv-indslaget fra TV2 Lorry lufter pressechef Ib Konrad Jensen fra YouSee muligheden for, at YouSee kunne lave endnu en kanalomlægning, så YouSee ikke sendte tv med samme frekvenser som busserne. Dén løsning har YouSee nu droppet.

"Teknisk set kunne det godt lade sig gøre, men hvis vi begynder på det, så vil det være en total omlægning en gang mere til gene for kunderne," siger Ib Konrad Jensen til ComON.

Han tilføjer, at YouSee har brug for den fulde frekvenskapacitet og altså ville blive nødt til at placere tv-kanaler i det pågældende frekvensområde. De skal bruge den fulde kapacitet til deres mange tv-kanaler og de forskellige versioner af kanalerne. Nogle tv-kanaler sender YouSee således både digitalt og analogt og i HD-kvalitet - og så er der brug for ekstra kapacitet til krypterede on demand-kanaler. Han medgiver dog, at det er en anelse uheldigt, at YouSee har placeret de populære tv-kanaler i frekvensområdet.

"Hvis vi havde vidst, at der var de problemer, så ville vi måske ikke lige præcis lægge dé kanaler dér. Problemet havde været der alligevel, hvis vi havde lagt andre kanaler der, men der var måske ikke så mange, der havde opdaget det, fordi der var færre, der ville have set dem," siger Ib Konrad Jensen.

Han meddeler, at YouSee ikke har oplevet, at kunder har klaget over frekvensforurening fra andet end de københavnske busser. Således har han ikke hørt om, at tetra-signaler fra eksempelvis politibiler skulle have givet sort skærm i en slem grad.

YouSee  forventer, at der fortsat vil være forskellige problemer med, at æterbårne signaler kan forstyrre tv-signalerne, hvis kabler og stik er dårligt afskærmet. Selskabet henviser til den kommende LTE-auktion over frekvenser i 800 MHz-båndet, som ligger nær de samme frekvenser, som kabel-tv sendes med. Kabel-tv-selskaberne har offentligt - blandt andet over for ComON - givet udtryk for deres frygt for, at det superhurtige bredbånd kan give flimmer på flere kanaler.

YouSee har etableret en frivillig mærkningsordning, YouSee Ready, for producenter af kabler og stik, som skal tjene som guide for forbrugerne. Komponenter med dette mærke er testet til at være tilstrækkeligt afskærmet, og de kan købes i mange radio- og tv-forhandlere samt i byggemarkeder.

Selv om YouSee siger, at tv-flimmer er kommet for at blive, så oplever IT- og Telestyrelsens støjkontor, at de får færre klager over frekvensstøj nu end tidligere. Du kan læse hvorfor her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere