McAfee lægger alt i én hat

Ved at samle stort set alle sikkerhedsapplikationer i ét system, der kan styres med én konsol, håber McAfee at etablere sig som den største og stærkeste leverandør af it-sikkerhed.

Den største lancering i selskabets historie. Sådan betegner McAfees nordiske chef Daniel Kollberg det nye sammenhængende system, som offentliggøres i dag: McAfee Total Protection.

Selskabet har smidt stort set alle sine løsninger ned i samme kasse og bundet de enkelte dele sammen, så de kan betjenes fra én konsol og med én og samme software-agent.

Pakken skal sælges i fire forskellige versioner, som hver henvender til forskellige segmenter på markedet.

Ifølge det foreløbige reklamemateriale for pakkeløsningen regner McAfee med at kunne dække de fulde behov hos både små firmaer og store koncerner med Total Protection konceptet. Enterprise-løsningen indeholder eksempelvis både anti-virus, anti-spam, anti-spyware, desktop firewall, host intrusion prevention og komplet network access control.

Hos McAfees største partner herhjemme, det fusionerede Ementor-Topnordic, siger afdelingschef Niels Frederiksen, at man venter sig meget af det nye system.

»Man sparer tid og ressourcer til uddannelse og mandskab, når man ikke længere skal administrere tre forskellige systemer til antivirus, anti-spam og anti-spyware. Jeg tror bestemt, at det vil bringe markedet et stort skridt fremad,« siger Niels Frederiksen.

Også hvis man skal tro analyseinstituttet IDC er McAfee på rette spor:

»Fokus indenfor sikkerhed flytter sig i stigende grad fra én slags beskyttelse til mere bredtfavnende løsninger beregnet på mange forskellige trusler. Angreb mod virksomhedernes it-sikkerhed bliver stadigt mere sofistikerede og omfangsrige. Det kræver en omfattende sikkerhedsløsninger og mere proaktive produkter og services. På grund af den øgede kompleksitet, som dette medfører, ønsker kunderne integrerede løsninger, siger IDCs Chris Christiansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere