Artikel top billede

Sony vil tvinge brugere til at ændre kodeord

Sony forsøger at berolige kunderne efter hackerangreb, men der er stadig mange åbne spørgsmål.

Efter gårsdagens chokmelding om det gigantiske datatyveri hos PlayStation Network (PSN) og Qriocity er der rigtig mange spørgsmål som Sony mangler at besvare. Allerede i sidste uge slukkede Sony for PlayStation Network (PSN), men først en uge senere kom meldingen fra den japanske elektronikgigant om, at en hacker har fået fat i data om 75 millioner brugere.

Hvordan kunne det ske, hvem er hackeren og hvilke oplysninger er stjålet? Det er nogle af de spørgsmål, som Sony stadig mangler at besvare. Nu har Sony leveret svar på nogle af spørgsmålene i denne Q&A.

Her fortæller Sony blandt andet at man arbejder på ny system-software som vil kræve at alle PSN-brugere skal ændre deres kodeord når tjenesten bliver genoprettet, men der er stadig ingen melding om hvornår det vil ske.

Det vigtigste spørgsmål er nok, hvorvidt hackeren faktisk har fået fat i kreditkort-oplysninger fra PSN-brugerne. Den officielle udmelding fra Sony er stadig, at man ikke kan udelukke at kortdata er blevet stjålet.

”Selvom alle kreditkortinformationer i vores systemer er krypterede og der ikke er nogen beviser for, at kortdata er blevet taget, kan vi ikke udelukke denne mulighed,” skriver Sony.

Samtidig understreger Sony, at man kun har gemt kortnummer og udløbsdato, men ikke den trecifrede sikkerhedskode fra kortets bagside (også kaldet CVC eller CSC). Denne oplysning er ikke lagret i Sony's systemer og kan således heller ikke være blevet kompromitteret.

Det kan begrænse hackerens mulighed for at misbruge de stjålne kortdata. Men databasen kan alligevel vise sig at være en guldmine for hackeren. Den indeholder nemlig også brugernavne og adgangskoder, og mange brugere har for vane at benytte de samme adgangskoder til forskellige tjenester.

Så PSN-koden kan sikkert i mange tilfælde også bruges til at overtage f.eks. en persons Facebook-profil.

Sony fortæller også at man samarbejder med myndighederne og et eksternt sikkerhedsfirma om at opklare sagen, men vil ikke afsløre hvem det er.

Men Sony indrømmer, at personoplysningerne ikke var beskyttet mod kryptering.

”Hele kreditkort-tabellen var krypteret og vi har ikke beviser for at kreditkort-data er stjålet. Tabellen med personlige oplysninger, som er et separat datasæt, var ikke krypteret, men var selvfølgelig bag et meget sofistikeret sikkerheds-system som blev penetreret i angrebet,” hedder det.

Sony gentager også sin anbefaling til brugerne om at ændre kodeord, holde øje med sine kontoudtog og være forsigtig hvis man modtager opfordringer om at aflevere personlige oplysninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere