Computer Associates har stor tiltro til markedet i den arabiske region og åbner derfor hovedkontor i Dubai. Danskeren Bjarne Rasmussen, tidligere teknisk direktør for CA i Danmark og senest europæisk direktør for Technology Services, er udnævnt til vicepræsident for CA Technology Services i det nye arabiske hovedkontor.
Aktiviteterne i den arabiske verden er tidligere blevet varetaget af et forhandlernet, men skal nu styres centralt.
»Vi har samlet et stærkt hold, der skal står for CAs aktiviteter på den arabiske halvø, og vores direkte adgang til det arabiske marked vil uden tvivl komme både partnere og kunder til gode,« udtaler Gilbert Lacroix, der er udnævnt til general manager i det arabiske område.