Napster-kloner spionerer brugeren

En stribe af de nye fildelings-programmer beskyldes nu for at indeholde software, der spionerer brugeren - såkaldt spyware.

Flere af de nye Napster-kloner, der gør det muligt for brugerne at dele filer over peer-to-peer netværk, beskyldes nu for at indeholde software, der spionerer brugerne - såkaldt spyware. Programmerne rapporterer om brugerens bevægelser på Nettet og serverer reklamer mens brugeren er online, skriver den amerikanske tjeneste ZD Net.


Installerer man eksempelvis peer-to-peer programmerne BearShare eller iMesh, får man automatisk spyware softwaren SaveNow med i købet. SaveNow er udviklet af WhenU.com og programmet holder øje med brugerens bevægelser på Nettet, ligesom det aktiverer reklamer i eksterne browser-vinduer. SaveNow rapporterer dog ikke brugerens aktiviteter til tredjepart.


Værre ser det ud med spyware-programmet Offer Companion, der installeres sammen med peer-to-peer programmet Audio Galaxy. Offer Companion samler oplysninger om brugerens Internet-vaner og sender dem - sammen med brugerens e-mail adresse - tilbage til Gator.com, der har udviklet spyware-programmet. Man kan dog undgå at installere Offer Companion, når man installerer Audio Galaxy, hvis man er opmærksom herpå.


Firmaerne udstyrer de gratis programmer med spyware i et forsøg på at tjene penge. Brugernes vaner er penge værd i forhold til annoncører. Ofte fortsætter spyware-programmer aktiviteterne selv om det oprindelige program lukkes ned.


Man kan læse mere om spyware programmer på webstedet Cexx.org.


(Kilde: ZD Net)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere