Når NIS2001 er installeret spørger programmet om man ønsker at hente tilgængelige opdateringer. På skærmen kan man nemt og overskueligt følge med i, at programmet bl.a. henter beskyttelse mod CoolNot.worm (QAZ) samt en ny version af Symantec live-up-date.
Når alle disse installationsprocedurer er overstået skal NIS2001 genstarte maskinen. Dette forløber uden problemer og man er forinden blevet tilbudt at oprette en rescue disk i tilfælde af efterfølgende problemer med NIS. Efter genstart er NIS2001 parat til at beskytte din PC mod uønskede hackere.
Som nybegynder er det betryggende, at NIS2001 med standard indstillinger ikke advarer mod pings på trojanske porte. Unødvendig misforståelser bliver på den måde udryddet. En hacker som forsøger at tilgå f.eks. 12345 (Netbus) bliver pænt afvist men samtidig bliver forsøget registreret i logfilen. Men NIS2001 er også indrettet sådan, at den mere øvede bruger kan konfigurere systemet til mere avancerede funktioner herunder filtrering og port blocking.
Derudover indeholder NIS2001 en reklameblokker, javascript og cookie kontrol, en statusfunktion og som tidligere nævnt mulighed for at kontrollere Internet trafikken.
Den aktive konfiguration gemmes i filen NISUM.DAT. Denne fil er gemt og låst under Windows 9x.
Det er nemt at se at Symantec har købt AT-Guard. Mange af de glimrende funktioner hos AT-Guard er intakt, men Symantec har udbygget konsollen yderligere og givet plads til flere udmærkede funktioner. NIS2001 er en del af den store pakke Norton Systemworks 2000 som bl.a. indeholder Norton Antivirus 2001.
Nybegyndere har meget nemt ved at installere NIS2001 og programmet giver en god beskyttelse af den private PC. For den øvede bruger er der mange komplekse indstillingsmuligheder. Det eneste negative ved NIS er det store pladsbehov. Programmer sluger 60+ MB, men NIS2001 bestod Virus112’s test med et flot resultat uden andre bemærkninger.
Beskrivelse | Karakter |
Funktionalitet | **** |
Sikkerhed | **** |
Brugervenlighed | ***** |
Pris | *** |
Producent : Symantec
Forhandler: Ravenholm
Pris: 473,75 kr. inkl. moms.
Læs hele testen: