Boblen har trimmet IT-branchen

Efter en række magre år i it-branchen, ser der nu ud til at være lysere tider på vej. Både aktieanalytikere, IT-branchen og dens forening IT-Brancheforeningen er enige om at it-boblen er et overstået kapitel.

Den danske it-branche har fundet smilet frem igen. 2005 har været et godt år for branchen, der igen kan se lyst på fremtiden efter en årrække med fyringer, selskabslukninger, og generel usikkerhed i branchen

Et af tegnene på de bedre tider i it-branchen er stærke kurser på de danske it-selskaber. Blandt andet er investorerne villige til at løbe større risici, og investerer mere i it-selskaberne end i de seneste 4 år. Det forklarer aktieanalytiker i Jyske Bank, Robert Jacobsen.

»Vi kan se, at investorerne er mere risikovillige end tidligere, så det er med til at trække kurserne op, og er også et tegn på, at investorerne har fået ny tro på branchen,« siger Robert Jacobsen.

Men han gør også opmærksom på, at teknologiaktierne traditionelt klarer sig godt i slutningen af året, på grund af forventninger til julesalget, og fordi de store selskaber leverer regnskaber i efteråret.

»Både et par positive regnskabs-overraskelser fra disse selskaber, og en forventning om et stærkt amerikansk julesalg er med til at trække kurserne op,« siger Robert Jacobsen fra Jyske Bank.

Han advarer på den baggrund mod at overvurdere it- og teknologiaktier.

»En række af de største teknologiaktier er i øjeblikket overvurderede. Jeg regner ikke med, at de høje kurser holder ind i det nye år, og hvis de gør, kunne det være det første tegn på en ny it-boble,« siger Robert Jacobsen.

2005 et godt år
Helt så tilbageholdende er man ikke i EDB Gruppen, der har haft et kanonår, og har mere end fordoblet sin kurs i løbet af det seneste år. I slutningen af november 2004 var EDB Gruppens kurs cirka 120, og i skrivende stund et år efter er kursen 252. Dermed er EDB Gruppen et af de it-selskaber der er steget mest på fondsbørsens it-indeks.

»2005 har været et rigtigt godt år for os. Vi kan mærke, at en masse virksomheder er interesserede i at investere i ny teknologi, og vi har haft meget at lave med at rådgive og vejlede om køb af nyt it-udstyr, der giver forretningsmæssige fordele for virksomhederne,« siger direktionsassistent og kommunikationsansvarlig i EDB Gruppen, Jesper Andersen.

Det gode år får EDB Gruppen til at have endnu stærkere tro på fremtiden

»Vi tror på at boblen nu er definitivt fortid, og at vi kan fastholde og udbygge væksten i fremtiden, og jeg tror sådan set også, at vi og resten af it-branchen vil fortsætte med at vækste hurtigere end resten af erhvervslivet i de kommende år,« vurderer Jesper Andersen.

Deri er formand for IT-Brancheforeningen, Lars Monrad-Gylling enig.
»Branchen er klart i medvind, efter tre år med modvind, og vi kan også se at branchen ansætter nye folk, og at vi inden for enkelte fagområder har nærmest ingen arbejdsløshed,« siger Lars Monrad-Gylling.

Boblen har trimmet branche
Men boblen der brast har også været fordel for it-branchen der er blevet styrket af modgangen, og har fået nye fokusområder.

»Tidligere solgte vi meget på teknologiske argumenter. I dag kan vi mærke at kunderne også har skiftet fokus, og at it er blevet en fast del af investeringsplanerne i virksomhederne. De efterspørger forretningsværdi frem for teknologi, så det er det vi forsøger at sælge, siger Jesper Andersen fra EDB-Gruppen.

Det synspunkt bakker formand for IT-brancheforenignen, Lars Monrad-Gylling op om.

»Boblen har gjort, at branchen er blevet trimmet og mere konkurrencedygtig, man har simpelthen været nødt til at stramme an, og det har givet en stærk branche,« siger Lars Monrad-Gylling.

Mangel på arbejdskraft
IT-Brancheforeningens formand siger dog, at de bedre tider kan føre til mangel på arbejdskraft.

»Hvis væksten fortsætter i bare et par år mere, vil branchen som helhed få svært ved at få folk nok med de relevante uddannelser, som for eksempel ingeniører og datamatikere. Det betyder, at vi skal til at tænke i andre baner, og se på om vi kan bruge folk, der har andre uddannelser,« siger Lars Monrad Gylling.

Han ser især en tendens om, at alt for få kvinder tager de relevante uddannelser.

»IT-branchen er jo domineret fuldstændigt af mænd. Det er ærgerligt, at vi ikke har flere kvinder i branchen, og vi bliver nødt til at tænke over hvad vi som branche kan gøre for at tiltrække kvinderne,« mener Lars Monrad Gylling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren