TDC har indgået en aftale om at sælge Talkline Holland til Debitel Nederland efter en omhyggelig gennemgang af Talkline-koncernens muligheder. Et salg - helt eller delvist - eller en lukning har været overvejet og salget af det hollandske Talkline er resultatet af overvejelserne.
Salget af Talkline i Holland er en naturlig konsekvens af den valgte strategi om at koncentrere forretningen om de overskudsgivende mobilaktiviteter i Tyskland. Tidligere har TDC solgt Internet- og fastnetaktiviteterne i Holland.
- Salget af Talkline Holland er endnu et led i omstruktureringen, som skal gøre Talkline-koncernen til et sundt, fokuseret og overskudsgivende mobilselskab, siger adm. direktør for Talkline og TDC Mobile International, Henning Vest.
Kernen i Talkline er den tyske del af koncernen og for to uger siden trådte Henning Vest til som adm. direktør.