Digital signatur til blinde og svagtseende

Dansk Blindesamfund og TDC har sammen gjort det muligt for blinde at få en digital signatur.

Nu kan også de cirka 5.000 medlemmer af Dansk Blindesamfund anskaffe sig en digital signatur og gøre brug af nettjenester, som kræver sikker identifikation. Det sker takket være en ekstrabevilling på 250.000 kroner fra videnskabsminister Helge Sander.

»De synshandicappede kan have utrolig stor glæde af en digital signatur, blandt andet til offentlige selvbetjeningsløsninger på nettet i stedet for at skulle bøvle med skemaer eller være tvunget til at møde personligt frem,« siger Helge Sander.

Derfor har ministeren bevilget penge til at Dansk Blindesamfund og TDC har udarbejdet en særlig procedure, som kan anvendes, når blinde og svagtseende ønsker at anskaffe sig en digital signatur.
TDC har vundet ordren med at levere den offentlige, digitale signatur, og vil også distribuere og registrere synshandicappede danskeres bestilling af en digital signatur.

Behovet for en særlig procedure skyldes, at den normale fremgangsmåde, når man skal have en digital signatur, med sms og et brev med pin-kode ikke kan tekstforstørres eller oplæses ved brug af talesyntese.

I stedet skal de relevante, fortrolige informationer fremsendes pr. cd til den synshandicappedes postadresse. Startskuddet for den særlige procedure for synshandicappede ventes at lyde i løbet af efteråret.

Markedsføringen af den offentlige, digitale signatur har været i gang de seneste fire måneder. I den periode har mere end 30.000 danskere bestilt deres personlige underskrift til nettet.

ToldSkat var først med at kunne tilbyde brugerne at anvende den digitale signatur, men også en række kommuner, heriblandt Helsingør, Århus og København, har meldt sig med tilbud til borgerne om at anvende signaturen til blandt andet at melde flytning og skrive børn op til en daginstitutionsplads.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer